Jeg sætter mig på en del af bænken hun sætter sig på sin

jakke for lissom at få et blødere underlag til hendes åbenbart

for benede baller jeg lægger armen sådan halvt henslængt halvt

sindssygt blodblødt tænker det her kan umuligt blive sundere rent

eksistentielt at vi lissom er syge like that og jeg boller som om

motherfuckers har lyst til at sagsøge mig synes hendes øjne 

at sige oplyst af sollys gennem birk der får hende til at ligne en 

diamant og en dalmatiner der får dén her mand til at logre med hjertet