vi æder som fucking
vultures vores liv op
du siger noget dybt jeg
reflekterer over, sparker lidt
til et udgået bål blodet
rører på sig som en 
klode i en tørretumbler kærligheds
erklæringerne skal spises som en 
buffet din skrøbelighed er min
afspejling af kys du vil trøstes
som jeg vil til vi begge segner til
vi begge går kolde som afklarede
pupiller i en sø som et gigantisk
ansigtsudtryk finder sin forløsning
i et dødekar som en udløsning en exit
strategy en skov fuld af rådne blomster
et glas uden dråber en dråbe uden glas
et liv under solen uden måneskin et
fald uden tyngde spektakulære læber
hen under aften med en paraply af beton jeg
er en rasende elsker vil vide hvad der 
pisser dig af jeg vil kneppe din marv dø
i en syndefaldssymbolik med dit våde blik
der forplanter sig gennem mit blæste system angst
akkumuleres af din egen frygt for eksploderet
kærlighed jeg vil kærlighede i en hardcore elskov
og smadre mit liv for at kunne kalde det
brugt svejses sammen med din brystkasse i en 
latterligt romantisk violet solnedgang tro
på det bløde i et fald mens jeg vugger et menneske
i søvn

kærlighedsvinterdommedagsdigt

blodet slår
som et lyn når
vores lys brister

jeg går helt amok i dine bryster
dit skød er et vinterlandskab
jeg fryser i et minde

det er vildt
som stille torden
der tilgnistrer
et novembervindue

der er fare for fald for helvede
dagen er en motherfucking gudsjammerlighed
uden kærlighed
er du et ingenting på vej mod dommedagspaladser pakket
ind i hjernecellernes klaustrofobi

lad os kysse til vi falder døde om dybe du
jeg dør lidt
i den her
romantiske
sentimentalitet
det er for
så vidt cool nok

der er intet
at nå
det ligger lige inden
for rækkevidde

klassisk musik og pisse blendet mad
jeg har det vildt nok lige nu i denne krop

det er det arketypiske jeg tilstræber kapitalismens
død jeg finder bemærkelsesværdig
bemærkelsesværdig

eller når du
eller når jeg

når mig
med dådyr
på tungen

om blandt andet den irritationsgennemslagskraft en flues summen akkumulerer og hvor grænseløst pisse ligeglad jeg er med miley cyrus

jeg har smadret et æg på en pande, der syder. den ligner en glad klovn i
skallen. jeg sender et billede til en ven. jeg maler øjne med ketchup
og mund. jeg er mæt, jeg er sulten, jeg er smadret. jeg destruerer en dåse
tun i olie. min ven hader tun i olie, hun foretrækker vand. man går
på kompromis, en sjældenhed hos undertegnede, et knap
så flatterende træk. vejret er halvkoldt, jeg skal klæde mig bedre
på til kuldens pludselighed. vi snakker om mad, eksistentielle
problematikker, hovedsageligt trangen til sindssygt usunde vaner. vi
dræner hinanden. falder sammen, fra. gør det samme. synkront pis.
svømmer, sejler. driver rundt. i byen, i blodet. onanerer. snakker
porno. laver ingenting. det er pisse fedt. hun rækker mig en
opskrift på burgerboller, der skal bages ved 200 grader og
ligger sig til at sove igen. jeg ved ikke med min ubeslutsomhed.
jeg skal blive bedre. hvornår spillede jeg sidst pik kan jeg
overhovedet ikke huske. ting er overvejende eller nærmere
udelukkede platoniske. jeg har det fint. sådan.