Jeg har skrevet et skudsår i min historie. Nu står det åbent. Og suger salt. Og suger salt som en satan.

Ømpunkt, punktum

Kysset falder du alt imens alt andet også gør. Hundene går amok som på coke og med tiden, også til. Det eneste der er, er det eneste der er. Vi har ikke noget, som sådan, vi skal og derfor alt, at nå. Knoglerne vil ikke, sandsynligvis, som vi. Vil. Du kunne lægge dig, det er en mulighed, i ske med en handling der efter alt at dømme, alligevel er forud for sin tid. og hvad så. Hvad falmer du så efter i blinde.

Jeg elsker specielt, lissom alle andre i øvrigt fuldstændigt uoriginalt, de spektakulære stjerner. og idét jeg tiltænker eller tænker over stjerner som værende noget særligt, tænker jeg, at jeg ikke kan være noget specielt fordi alle andre har den samme følelse af stjerner, ergo snakker vi om en samlebåndmekanisme, såsom min falden på røven over popmusik og jeg tænker, at hvis jeg var pisse ligeglad med det faktum, at jeg elsker stjerner som jeg gør i kraft af deres åbenlyse spektakularitet, ville jeg være lidt mere storslået, men der lander den lissom og min rastløshed og mangel på motivation til at tage en opvask, hanke op i mig selv eller dø, men jeg orker ikke at dø lige nu. Jeg har intet
reb, ingen shotgun og min kniv er alligevel så pisse sløv og så ville jeg få udslæt på enten håndled eller hals og det shite orker jeg bare fucking ikke. desuden har jeg en aftale i nordjylland.

Himlen er plastret til med noget
så modbydeligt som tanken om en 
gud

Jeg er okay
fucked


kan man komme længere ud og skide
end en blåhval på neptun?


Jeg hænger mig 
i venusbjerg og solnedgang

Jeg har det okay okay med en bipolar kulør jeg har det 
sygt nok med vivaldis skiftende årstider jeg har det cool nok 
med kolde bitches jeg har det svedigt med pilsnere i stuetemperatur jackson
pollocks abstrakte eksistentialisme eller mine knoglers kogende abstrakte
ekspressionisme som katastrofefilmen titanic jeg knækker min 
rygrad ud over jeg har det okay fedt med det der omhandler alt i alt intet mit
pis i en nøddeskal mine hænder på en redningsplanke hele verdens 
pupiller i mit fucking ansigt

Solen er ved at komme efter det
og jeg er helt brændt af

Spaghettien er færdig 
gryden buldrer som
en mikroskopisk vulkan
og jeg er helt kogt
solen er sprød nok
jeg tænker ketchup
på de her motherfuckere
til den her motherfucker
verden er væk nok
makrokosmisk fucked
jeg propper den her pasta
i mig som om jeg var ligeglad
sommeren er pigeglad når 
solen piller dem ned
og vi kollapser i nøgenbadning
som eksploderende stjerner
i en tikkende klode

Man sidder og rejser spørgsmål. Man sidder sådan. Og vil egentlig gerne bare voldgræde, bare voldgrave ind til dybden af alt ens udmarvende pis. Der er kedeligt udenfor. Livet uden for er en so

jeg suger autencitetens intensitet til mig som en svamp
er jeg væk på dsb
toget der flænser det surrealistisk krystalliserede sommerlandskab bladrende igennem psykopatiske provinser
den her high tager snart sig tøj af
den der stilhed tager snart sin støj af

brother jeg har været en cocksucker siden jeg fik skjoldkopper
knepper kvinder, popper piller som en fat chick æder whoppers på burger king der

Hæng hvad
ikke er
til tørre i solen

han går så meget ned på mennesker, der vælger, at det er op til gud. Det hele. Pisset med kærlighed, det eksistentielle, affegningen af rationelle synspunkter som en FOXvært, der har fået skudt magtbegærligheden ind i venen ved sin ansættelse. For nu at dvæle ved en tåbe i havet. Du sidder dér fx og har lige slået din elskede ihjel. Kunne det friste med en syndsforladelse, kære? katolicistisk anakronisme indtil han brækker den her ryg ud af halsen.

Mens vi visner
som knogler og kraniebrud

for meget blæst i den her hjerne 
for få ankler på den her situation
for få tæer i den her skov
for lidt mening i det her shite

at sidde i at sakke. bagud. fremfor forud. man kunne forestille sig engang at fucking kontrollere saksen. spinaten, der ikke bliver jokket i. som en dårlig joke.

Hyperventriloquisme: Den sygelige besættelse af at tale med hovedet i røven og præcisere ned til et molekylært niveau, sin navleulds mangel på selverkendelsbaserede fascinerende detaljer

Det kommer indefra

Alt går ud. sproget snakker vi til døde, så kollapser stjernerne hvirvlende slugt af kolossale huller, ingen begriber omfanget af. i en masse, der ikke eksisterer. en masse der ikke giver én mening. det er dét. og forbandet meget uforløst kærlighed. og forbandet meget kærlighed.

Konstruktionen 
af en sætning som
om du var ved at dø

Regnen falder diagonalt i vinduet. I starten en tam regn, der tiltager i styrke og antager størrelse som hagl, dog modsat hagl totalt harmløs. Så falder den tilbage igen til, hvad vi kunne kalde normal størrelse og bliver tilsidst stille og roligt støvregn. Eller måske rettere en mikroskopisk version af støvregn, en falden, der knap kan mærkes, punkterede vandfald. Bilernes dæk på asfalten simrer, som hvis en kogen var blevet auditivt distorted. Græstæppet virker pløret. Og så er der påskeliljer og de for sindssyge: tømmermænd.

Svirp himlen
spørg
spir
stig
spark 
åbn det åbne
måb
grin 
mas 
gå skarpt
tryl 
blast
spejl 
krak
googl
tør 
tø
tæm
tag 
slyng 
lyng om knogler
yngl
skovl
køb intet pis
slik læber
pak lys
sol sort
mark 
territorium
støj
fald
riv dig
blød 
bliv liv
sku
kald
dø væk
kys dybt
træk fugle
nar røvhuller
skyd skød
kild din darling
smæk smukt
skin
skrig
sig 
kramp
kæmp
kom

Hendes hjerte var cut sårbart wide open og hvad gjorde han andet end absolut at smadre noget grænseløst grænseløst dybt.

hvem har nogensinde troet et røvhul
var genial
nej vel røv og nøgler

I virkeligheden er alexander jo sindssygt forfængelig. skal det være den her, skal det være den her. bladrende gennem tøjskabet som billeder af smukke kvinder i et magasin. når man har femten forskellige habbitter og man er forelsket i hver en, bliver det fucked.

Jeg tror vi taler

                                                        forbi hinanden

smukke

hans væren har haft det. bedre. er dét nu interessant for nogen. hvilken navle er så dyb, at folkemasser vil kravle derind. men så igen. tør jeg sige tøsne. som døber et nyt liv.

man tænker i de baner, hvor toget har gnistret sine skinner og eftertænksomheden buldret allermest. man forestiller sig, hvordan det kunne være bare at dø i et tog. til synet af smadrede træer, broer og brødre, der nikker hinanden skaller i en flad provinsby. teenagere der kysser hinandens halse postkasserøde og svaner der kommer.

så dør rummet lidt mere, så slår tiden lidt mere ihjel

Man kunne tage fat på intetheden. eller bare en kvindes røv som begreb og lægge sig dér og dø lidt. lyden af den trøstende røst. og fatte, at hvad fanden man havde gang i, ikke gav mening. at dét gav mening. ikke at dø, men ikke at være bange for den. man kunne rejse sig som et halvt flag.

Her bliver ingen til noget, i kraft af nogen, nogen ingen selvfølgelig, og ingen kommer åbenlyst, hverken døde eller i live, ud herfra, som vokset.

Hvor når lissom handler standser
hvis lissom stille op afventende
kedeligt, fucked, uden drøm

bålet i hjernen
er så brændt

korrespondancen fra hjerneskal til hjerteblod, er ikke noget at skrive hjem om. et forsøg på et møde, der lissom ikke klapper. en nedsmeltet sammensmeltning. døren står minimalt på klem. dette går ned: et hul i maven, som om himlen er imploderet i samtlige celler. eller en lyst til at dø 22 timer om dagen. de sidste går med drøm.

Hvor blæst, præcis, kan en sommer være, taget det faktum i betragtning, at solen skulle gøre noget svedigt for blodet. Hvor præcist. Hvor langt ude kan man skide. Kan man snakke om klaustrofobi i noget, der ikke rummer længere. Hvad er døden værd, hvis væren er værre. Skyerne transformeres til dådyr som om de for helvede gav mening. Vi kunne kalde det en forhutlet tilværelse. Ens hals der strammer som for små sko.

himlens blå rødder blegner
som et smil der visner en blomst
der bliver til asfalt 
til glas der falder
i knoglernes humpende traktor

Som om jeg gav en fuck for
blomster og pis 
den måde honningen løber
ud
den måde tiden er sprættet op
som et åbent år
at stilheden er kvalt 
som et åbent kor

Fuck dig og fuck den her
eksistensgråd, havregrød
med og fald og fald og faldende 
ting forpulet fra hinanden 
fuck det her pis
fuck det her shit 
fuck den der fisse
fuck den her pik
fuck nu 
af for satan 
fuck nu dét der hænger i trevler
og synger så bestialsk, så pisse 
bestialsk

Alexander hyperventilerer fuldstændig som ventet, taget tingenes omstændigheder i betragtning. Hendes røv er af en anden verden, sindssygt velstøbt og han er tændt som en nøgen satan.

De ord vi virkelig vil sige
verden
drukner som på et pakket
foldboldstadion 

hans tilstandbeskrivelser, hans rejsningsbeskrivelser. mindreværdskomplekst pis, storhedstanker om at stå på tæer, om at være sit eget babelstårn. på en måde halvarrogant slenrende ned ad gaden med arme, der slasker som tentakler. altsammen akkumuleret i en sort bog, der vender det hvide ud af himlen. ting tager tid under genial opsejling under tilbagespejling,. kunne være en tanke. kunne være en drøm. kogende æg. skal man virkelig holde igen med så svedig en stil. så magiske tangenter. så brændende knogler. så fede pupiller. fuck nu dét.

sproget blomstrer som delfiner på endorfiner

vi snakker sort kaffe. ultra. mikroskopisk pisk af regnklatter på asfalten. et parkinsonisk træ. i periferien. en pige der skriger et bål. en mand der skriver sig ud.

computeren summer til lyden af regnens sommer indkapslet i en bakterieproppet lejlighed. køleskabets rungen er en ubåds, skygger vader forbi hoveddøren, døden har det med at få et ben indenfor. han sidder sammenkrøblet. som var han ude og skide, i en besynderligt nærmest sovende stilling. med tanke på tanker, der nu stables oven på hinanden som om neuroserne kunne fylde et helt bibliotek.

Hvis nu vi sagde tiden var transportabel tog jeg til berlin i et minde . og forblev
dummere fremfor klogere. fremfor denne et eller andet. tilstand af beton og pis. hvor
er den gigantiske kran der skal hejse mig til dybden, hvor er det knus der knuser satans kram.

han har længe gået med tanken. som en løkke om noget kontra munden 

fuld af lykke. om hvad. hovedsageligt hvad. for. hvorfor. hvem. hvis. 

nogen. og alt. sådan noget. ting der falder. fuldstændig naturligt. fra hinanden.

Vi vender tilbage til det vi kender, da vi ved, hvad det er. Hvad 
arbejder vi med her, jo: dinosaurusser, herunder specifikt en tyrannosaurus rex for 
hans vedkommende. den måde planterne visner og man må holde sig 
til kødets tilbageholdte lyst. hun blafrer som en uddød fabelfugl i hans verden. det er 
den rystende rastløshed, der holder hans maskine trampende som et iskoldt lokomotiv. 
den rodløshed der finder sted. mens han tænker på hvorfor nuet er så dødt, slås tiden ihjel. 

Stjernerne brænder ud 
som hudsultede landskaber
nogen har sparket dine sko
til betonklodser, himlen er
toneangivende inden for
knoglernes kakofoniske orgler

Den tilstand, der er tale om, er stilstand. Den stilhed, der er tale om, larmer. 
Den vished, at træer går kolde som ringe i et å. At alt er tilsyneladende i bevægelse. 
At alting visner som en tørst der brænder, ud.

du er uden sammenligning 

med kosmos

selvom du er det

et åbenlyst paradoks:

du er ude af den her verden mens du er den

når du siger du elsker mig elsker du mig ultra kort

hvis et svin er et røvhul er der i så fald

tale om dobbeltkonfekt, hvis man lytter til

coldplay mens solnedgangen falder i havet bag
horisonten er det shit måske i overkanten 
jeg kan lide den måde du bevæger mig på
som glas i en storm vand klask dine læber
på mit kys så jeg betragter evigheden som
andet end en omgang fabelagtigt pis


solen er så kold mor duen er så mol mor
kan vi i mellemtiden besynge vores tidsbestemte torsoer

alle mine spændetrøjer er af islandske knogler

Det er sådan her det går ned:

som fod i handske


jeg griber dit grin som om
jeg snavede luften i et nu


jeg sagde et eller andet om jeg elskede
dig du nu har glemt


det er det bedste 
man kan få ud af
den her langdragende 
eksistens


et fucked kardiogram der danser salsa


en ende uden lige
vej.

vi går ind og føler os pænt
svedige i rummet hvor andre føler sig
dét svedigere, hvad fanden skal jeg
med kroppen, blot et hylster, en 
opbevaringstilstand for blæst eksistens
giv mig et fald jeg kan dø af liv i nogle
læber der er frosne som mine i et kys
af skarpladt dybde, en rapsmark hvor 
vi kan dø som duer der falder op

solen kryber ind i sit æg
vi er på knæ for den der
stjernehimmel for satan
du er så blød som blommen i en sommer
jeg er så væk som et ur der går
i stål

hej morten lige
for at lade dig
vide at farfar er
kommet hjem fra
sygehuset det
går fint med ham
han har været
ude at slå græs
han har også
fået en meget
bedre kulør jan
du hygge dig
knus farmor

som floder flyder sammen
til et hav skvulper
vore brystkasser
som en storm

Nogle gange
ville jeg ønske 
jeg kunne tage 
et billede af den 
følelse en 
blåhvalsdyb violet 
sommerhimmel fremkalder

Vi er ude af
de her hænder
døden er et
palads
hænger nogen deres
mord på
der er plads
til 6 milliarder
kloder i himlen
jeg går så kold
om natten
på eksistentielle
kulkældre

det betydningsfulde i en klump
kød en klump karma en klar
væske af rendyrket eksistens
et udruget æg et fuldblods kys 
vores sorte sarte torso der eksploderer
hardcore snart når rummet bliver til 
aske der rinder ud i et smadret alfabet af en 
å

som en tyrannosaurus rex havde vi hele tiden
den latente følelse af at 
uddø, som en sindssygt logrende liderlig
hund havde jeg hele tiden
hvad jeg i virkeligden ikke var klar
over 
følelsen af at udgø


er himlen overhovedet
noget værd 
hvis man er den
spørger jeg dig
mens du forsvinder fra mit
synsfelt

asfalten rammer regnen

charles bukowski blev heldigvis født
uden for facebooks
eksistens
nogle legender skal bare være
legender
lissom jeg er modbydeligt interessant
i en simuleret virkelighed

aldrig har en regn dalet så 
tung aldrig
har en vinter været så ung 
aldrig har knoglens lys
været så trængt aldrig 
har skoven været så blæst
aldrig har rummet 
runget så hult aldrig aldrig
har havet været 
så druknet aldrig
har hullet været så super
massivt

Huskeliste:

Æd når du er sulten (gå helt amok)

Hold ikke igen

Hold dine fjender i en lille hermetisk lukket klaustrofobisk 

random motherfucking bullshit
jeg går surrealistisk og tænker på to transeksuelle tyrannosaurus rexer der sexer

25 år ung
25 år dyb
25 år tung
25 år fed
25 år sweet
25 år død
25 år evig

Hun taler meget med kroppen
to fuldendte røvbalder i gang
jeg taler meget med hovedet under armen

progress
ionen i ting når
ting har det med
at tage sig selv for
ikke at forveksle
med at bide sig i
røven, jeg snakker
den organiske or
gasmiske orga
nisme

Det trækker op til paraplyer
vores skuldre regner med glas
jeg regner med nuet
har en anden
klangbund i morgen
som det ser ud nu
klistrer det som bare fanden

livet er væk igen som en
monet. du er ovenpå som en å
kande, danser som en
salamander som en enhjørning 
et dådyr som en gazelle 
et helt hav
som en åben krop
et fald der springer ud 
som sommerknogler

til jan linneman ydelsessagsbehandler

udgifter årligt, if skadeforsikring 3256 kr. - 268 månedligt

udgifter månedligt

m1 abonnement- 150
cbb mobil - 148
tv licens - halvårligt 2 gange af 1176 kr. - 196 månedligt
vand, el, varme

Han går ned med en forestilling
i byen om at størstedelen af kvinderne
vil kneppe med ham og i den lækre
illusion triller nedbør så ned som gardiner
i et vinglas der iltes frem og tilbage med en
motherfucking cognacbevægelse

jeg kan ikke se intet for bare
jeg kan ikke se havet for bare skyld
jeg kan ånden for bare sjæl
jeg kan ikke se skolen for bare hær
jeg kan ikke se solen for bare lys
jeg kan ikke se herren for bare far
jeg kan ikke se moren for bare kærlighed
jeg kan ikke se nøgent for bare hud
jeg kan ikke se blodet for bare træer
jeg kan ikke se skidtet for bare pis
jeg kan ikke se kysset for bare mund
jeg kan ikke se tråden for bare rød
jeg kan ikke se kernen for bare rod
jeg kan ikke se rodet for bare kaos
jeg kan ikke se vejen for bare grus
jeg kan ikke se synet for bare blik
jeg kan ikke se noget for bare noget
jeg kan ikke se meningen for bare dét
jeg kan ikke se gråden for bare ar
jeg kan ikke se floden for bare nil
jeg kan ikke se hånden for bare tryk
jeg kan ikke se sparket for bare fod
jeg kan ikke se klassen for bare stil
jeg kan ikke se havet for bare ro
jeg kan ikke se enhed for bare to
jeg kan ikke se isen for bare ko
jeg kan ikke se guden for bare tro
jeg kan ikke se jeget for bare spejl
jeg kan ikke se hegnet for bare øl
jeg kan ikke få lammet for bare føl
jeg kan ikke se ordet for bare sprog
jeg kan ikke se berlin for bare tog
jeg kan ikke se skaden for bare fugl
jeg kan ikke se staden for bare pot
jeg kan ikke se skovlen for bare spade
jeg kan ikke se fadet for bare sølv
jeg kan ikke se regnen for bare skyl
jeg kan ikke se farten for bare speed
jeg kan ikke se tanken for bare ilt
jeg kan ikke se dybden for bare hval
jeg kan ikke se lyset for bare dag
jeg kan ikke se røven for bare bag
jeg kan ikke se himlen for bare tag
jeg kan ikke se faldet for bare tab
jeg kan ikke se stjerner for bare puls
jeg kan ikke se sneglen for bare hus
jeg kan ikke se tuen for bare lus
jeg kan ikke se svensken for bare snus
jeg kan ikke se drivet for bare coke
jeg kan ikke se lammet for bare choke
jeg kan ikke se røgen for bare smoke
jeg kan ikke se casablancas for bare stoked
jeg kan ikke se nuet for bare her
jeg kan ikke se skuddet for bare skød
jeg kan ikke se skriften for bare bark
jeg kan ikke se dyret for bare sex

stilheden er fuldstændig larmløs ville ikke
gøre en flue fortræd

hvor meget kærlighedsintenistet kan presses ned i
denne eksistenskommunikation denne tendens til
kondens drivende som en teenagers svedige tennisko

Jeg skubber mine egne
grænser som om jeg var gud
der tovtrak horisontlinjen

solen har lagt sig som blade i skyggen
ligger du lysende blomstercool i et 
kærlighedsdigt som dette vil jeg
gå amok i dit skød med roterende tungen
er den stærkeste muskel

Der dufter så modbydeligt
dybt af græs uden for
den åbne lejlighed
de omkringliggende betonklodser minder
om anden verdenskrig i grå 
berlintoner
jeg inhalerer natten nu som jeg
inhalerer strunges pop eller
bukowskis eksistenstristesse
der bor næsehorn bag mine næsebor 
klar til at smadre euforisk
som udhvilede pupiller
ind i verdensvenen på alt
ing

Jeg kan ikke se nuet for bare her

hvad sker der for ambibalancen
hvad sker der for bambivalensen
hvad sker der for eksistenskadencen
hvad sker der for hjertebanken


hvad sker der for det ambidekstrale
hvad sker der for amfibiske væsner der både
kan svømme på vandet og gå i dybden på havet
hvad sker der for det kosmosastrale

Pinocchio / Ritalin

Der ingen bånd der binder mig 
og ingen holder på mig nej
jeg er dope på dopamin
og det er jeg fordi:


citalopram er crack
og således certralin 
litium er bipolart 
jeg holder mig til ritalin

jeg sidder på biblioteket med mp3en skruet helt op 
og jeg fucking hader når folk hører for højt
musik i bussen. personligt rører det mig ikke at høre for højt 
musik i bussen. jeg fucking hader når
folk ikke hører efter. jeg er selv en unaturligt elendig lyt
ter. jeg fucking hader når mennesker snakker om urealiserbare
drømme. jeg selv taler ekstremt meget i søvne. jeg fucking
hader forelskede. jeg fucking elsker forelskelsen selv

De der smilehuller der tryller ned i dit ansigt
du fremelsker med dine kalejdoskopisk
nærværende læber det baller som en sindssyg hvor off
the hook kan en kvinde være hvor svedig kan en 
eksistens buldre hvor dyb er min smag der falder
i din hals hvor dejlig er det lige du er hvor væk
er det lige jeg tikker som et smadret bornholmerur hvor 
grænseløst kan en kærlighedserklæring erklæres hvor 
blod er det lige du er hvor blødt er det lige du ser

hårene rejser sig som en sol

der fader ud så krydret surrealistisk

som den der violette skylinescene med al

pacino når vores hænder når hinandens

Han er ude og skide
monstrere på skyerne hur
man går amok på himlen så
dan helt væk

det fak
tum at han
går kold som dec
emberånde kan
ikke rystes af sig
er folk der har gået 
i samme sko
le som en form for eksi
stensdannelse han
tilbagevender som 
en svedende ulv der
har ædt alle kagerne i hu
set bjørnen under hans
hud måtte godt nok ger
ne snart springe ud som
merfugl som klokke
blomst som super
lativ supernova

Det falder ham 
så let som at tabe ti
tusind æbler på gulvet
eller kæben i deres
sammenfiltrerede kranium
han er gone på den facon
når tårerne ruller sin løber
sort ud
når årene tårner sig op og
falder fra hinanden
er der stabler af fabler kvast
som spredningen af fugletuer i himlen

Det er en genial kobling 
den vi falder med ingen ord
den vi kalder svaner 
med poser under øjnene
med andre ord


det er genialt det der
vi kender som kys vi æder
i os igennem hinanden som
os i keddel der buldrer 
eller tordenskrald der brager
under knoglernes telefonmaster

blæst tekst 1

at gå på vand at være høj på sandhed at 
gå på følelsen af gåpåblod at stoppe op høj på pop
at gå koldblod at gå koldbrand at være
et brand en maskine en visuel mother
en mand med en pige med ben i næsen et


smukt eksistenseksemplar en dromedar der
spytter punchlines som poetiske knytnæver
en barbar med rabarber og barberblade i munden

Definitionen af en odder/ med stiv pels og håret tilbage men der skal mere til / jeg har lige lavet en dæmning og lad mig raffinere det/

Det trækker op til regn hvad
skal vi med paraplyer når vi har
tordenskjold som kærlighed tændstiksmænd
som bærende konstruktioner i vores fald
idylliseret som en tegneseriefigur i tredivernes usa
jeg har så meget vesten på nakken du er så berlin
det gør helt ondt så porøse vi blir

Ud fra ud
trykket i hans an
sigt peger det hen
imod noget skuf
fende noget eks
traordinært bull
shit tankerne tril
ler som tårer triller
som leende laviner
skraldgrinende trash
cans vulkaner på coke et
cetera et cetera

Hans træk er lækkert
han baldrer den ind i mellem 
stængerne
bagefter går de ind og 
knepper og knepper og 
drikker noget vand og 
æder chokolade og falder
i søvn og staver
sig frem til en drøm


han er stolt 
af sine drenge og hun 
har endorfiner på læberne
hendes bryst hæver og sænker 
sig som bølgerne i parken


det har været en fantastisk aften
fuldstændigt
fuldstændig.

Balotelli er tydeligvis, i sin henslængte arrogance med klatten, for arrogant i sin omgang med sutten idet sergio ramos haler ind på ham og tackler den ud over grønsværen som om det var ingenting og sekunderne efter bliver balotelli taget ud med en skuffet mine og publikum eksploderer da hans udskifter overtager kampens hidtil eneste mål, der lissom bliver slikket langs med sidenettet med en lækker inderside, hvorom derimod fabrigas udligner ved omkring 63.15 med hvad der kunne takseres som en ekvilibristisk kombination af en yderside og en vrist

Hvor

dan

smelt

er

him

len

nu

lige

som 

sku

dt

ind

i 

din

vul

va

el

ler

er

der

ta

le

om

ov

er

k

ill-

sym

bo

lik

i

så

fal

los

Det du gør er du
stroker

Hvad kan der skrives om blod og kærlighed
der ikke allerede eksisterer så klokkesoleklart
i et fucking kys.

Jeg sniffede coken
fra dit skød og blev
en hel snowtown

En død fra
eller til
hvad gør det
i det store 
stjernebillede
vores knogler er 
galakser, straks er
dit nu nu er det nu er det
ikke forstår du 
nej jeg fatter det kraft 
edeme heller ikke

Al vor selvhøjtidelighed er seriøst
fem potter pis værd åbn den der sæk
kartofler og bryd normalitetens rammer
med noget højere pis noget dybere shit
de der sko du går i gå dem til de der sko

Jeg drømte at to
af mine folkeskoleklassekammerater
havde fået kræft, de sad begge to
totalt udsultet eller rettere nedtrykt afkræftede
og gloede på en foruroligende profetisk måde på
mig som om der ikke var mere at komme efter som
det her bal var slut og flækkede af gråd sammen som om
vi havde haft tysk i hundrede år af hende læreren med
poser under øjnene jeg ved ikke hvad jeg skal 
konkludere med noget så blæst ud af proportion jeg
fyldes egentlig bare med smagen af weltschmertz og så
er der ikke så meget andet at give sig til den dag

Der ruller ikke noget på skinner, hverken snakker vi lys eller hvad helvede ellers. Så bliver han vækket i søvn af en post, der ville aflevere et eller andet styrketræningspulver og posten smiler fucking ikke en skid. Det til trods, at han lige har væltet ud af sengen for HANS skyld som en varm morgenkaffe med masser af sukkerknalder og en smule mælk. Han kan ikke udstå når modparten af, hvem han måtte interagere med, ikke viser sig som den større mand og giver sit humør til kende i kraft af et overskud fremfor en tam tilbagetrukkethed og et ansigt der synes at sige: okay kammerat, måske skulle jeg IKKE have vækket dig med den der attitude. Jeg fucking stod op for helvede. Men der er altid nogen, der skal tage det første gode karmaskridt ellers kommer vi ingen vegne. Sådan kan han så stå og træde vande. Havregrøden rejser sig i gryden som et vulkanudbrud, så han skruer ned for blusset og jammer gryn i krydderen klokken 8.  
Han har sovet dårligt nok 4 timer og han har hørt et eller andet sted, at et menneske rent faktisk ikke skal have mere end de der 4 timer og tænker jaja, sig du dét til mig når jeg tåger rundt som en stiv mosekone og stener alfred hitchcock eller noget andet ubeskriveligt godt og gammelt i levende sorthvidbilleder. Nu vil
vi fortælle om det hul han har i maven, i marven, i nerven. Han selv kan have svært ved at skelne om det er udelukkende fysisk eller udelukkende psykisk, eller på denne kringlede vis, at det fysiske er katalysatoren for den psysiske eller psysiske er katalysatoren for alt pisset der vælter ned. Hans konklusion er i tiltagende fart draget henimod den psykiske del. Her finder vi svaret på hullet i maven. Tidligere var han ekstremt fokuseret på sit proteinbindtag, kan det have indvirkning, hvad snakker vi om her, sådan kunne kunne, kan han fortsat fortsætte med hvad vi kvalmende klichespækket kunne kalde at kæmpe med dæmoner. Tid indimellem smadres i form af distraktioner i form af kvinder i god form, sexede numser og fyldige læber, som han, for nogles vedkommende elsker påå en sær facon. Han er vild med bad bitches. eller ikke nødvendigvis bad bitches, bare bitches med ben i næsen, selvstændige kvinder, kvinder der ikke tager noget pis, kvinder der elsker at sluge sæd, kvinder der ikke er blege for at dø, således at han kan operere med hende som en modsatrettet tiltrækningskraft, dette er ikke en skid anderledes end elskovsmagnetisme og hvilket latterligt udybt fortærsket udtryk, men sådan vil han beskrive det og hvorfor studser han egentlig over at det er latterligt han har for helvede selv siger det. I virkeligheden burde man sgu da bare stå ved sine klichéer. Når folk siger at jeg ved godt at det er en kliché er det sgu da hovedsageligt bare fordi, de ikke rummer det at opfinde en anden klag der klinger bedre eller mere rent end den tidligere, heraf reproduktionen. Han springer snart på en bus. Han springer snart på en kvinde. Hun skrev, at hun var sulten hvortil han udmærket vidste hvad hun snakkede om efter en midnattens sms-korrespondance. så tænker han på om han skal skrive at han skal atge boller med og tænker fuck hvor sindssygt plat og smækker sig selv bebrejdende oven i kraniet som en tvangstanker der træder på stregerne når han for helvede skal holde sig inden for spillet og fremstå som en overskudseksistens på den måde, kvinder fucking elsker selvtillidsspækkede mænd, i virkeligheden er kvinder helt vildt meget ligeglade med hvordan en mand ser ud, det er selfølgelig en sandhed med modifikationer, men kvinden fremfor manden, kan lettere kompensere sin kompromisløshed hvad angår det visuelle i en eventuelt kommende partner i forstanden, at manden har sindssygt svært ved at give afkald når vi snakker den visuelle tiltrækningskraft. ergo er kvinder selvfølgelig langt mere mentale end mænd på dén måde, så vil der selvfølgelig være mænd de siger, at sikke noget pis, men der tænker han egentlig bare vores dejlige hovedperson, at det er noget de pågældende mænd fyrer af af pis for at imponere den pågældende kvinde der måtte befinde sig i lokalet alt i mens han i virkeligheden bare vil score point og i sidste ende hende. hvad fanden er det, eller HVEM endnu bedre er det, at han vil bilde noget som helst ind. jo jo nogle kvinder er selvfølgelig totalt og uden diskussion fuldstændigt KUN tiltrukket af manden fysisk kvaliteter, men snakker vi i det lange hold, vil kvinden have en mand, der er pisse fucking interessant, kan stimulere hende, og dér hovedsageligt mentalt, selvom han selvfølgelig skal være pragtfuld fuck, hvem fucker vi med her: et pragtfuck!

Bygger bro mellem knogler og danner
grundlag for kommunikation imellem
disse før ikkeeksisterendekommunikerende
størrelser danner en mund til mit bryst danner

Det går sgu da meget godt
Det går sgu da meget fedt
Det går sgu da meget pænt
Det går sgu da meget okay
Det går sgu da meget fint
Det går sgu da meget tja
Det går sgu da meget grimt
Det går sgu da meget smadret
Det går sgu da meget væk
Det går sgu da meget schmertz

Vi ligger totalt 

sprødt ud

om morgenen om sommeren

vi snakker et snav der ikke kan

gengives et hav der ikke kan

sluges præcis sådan som en 

eller anden svedig sommerdag i det vi kalder

danmark idet vi falder

jeg føler mig stadig totalt 

ensom i dette

eksistensens myretue og myrraskær

Så falder tonerne i strubevis
som åbenlyst nedtrykte blåhvaler der kom
munikerer som bipolart skiftende årstider

Fuck knogle
marv og fuck
det tilsyneladende
beskyttende brusk
der forhindrer eksi
stentiel friktion

Der her sko går 
med tiden til
som ringe i
træer eller fucked up
blade i vandet

Hvad sker der for de naturlige forlængelser 
vi bekræfter hinanden igennem og i kraft af 
i kraft vores trang til selvproklamering om hvor svedige vores
liv er fra halsen og nedefter som om vi forpulet 
ikke stod i liv til halsen som om den der
himmel ikke var fucked som om vi er noget noget 
større større end os selv at vi virker som kolo
ssale solovæsner der skider mangel på spejlbilleder ud

Ko
los 
salt


mi
ni
mal
e


ma
kro
ner


mos
ler
med
gal
akser


på
en 
sygt
sinds
syg
født
i 
ja
nu 
ar

at bide hullet i sig selv i sig:
hvilken kolossal kamel

Jeg bruger ordet alt alt for meget. som om noget større ind intet eksistrede, dette kæmpe
hul vi er, disse evindelige partikler, den her forbandede krop.

Far har det dårligt. far får det dårligt. far far jeg savner dig
det samme siger drengen til mor mor siger
jeg er jo lige her
far tager herrecyklen midt
om natten midt i havet
kan man jo ikke cykle far
far for fanden
må jeg minde dig om du ikke er 
gud
hvornår så du måske sidst kristus på en rusten cykel
du må have spist søm
hvordan føles det egentlig
elektrochokeret bipolar
jeg husker duften af blæst elektrochok blokerede
for duften af virkeligheden det kan muligvis
være derfor jeg er sådan en rastløs drømmer
du sagde engang noget
med din barndom var væk
i stykker
jeg har det samme måde med folkeskolen
en tiårig
lang tåget tilstand
af stortudende klasselærerinder og stornæsede musikklarinetspillere
der lærte mig
ikke en skid
hvad gør man når alfabetet kommer ind med
modermælken 
kælker eller smelter som snemænd om sommeren
far jeg tænker du kan
have haft det lige sådan
ved at blive sindssyg
over så mange mennesker der gør så mange 
mærkelige normale ting
som om de alle led af den samme
selvvalgte weltschmertz




vi snakker for det meste kun sammen om
sport og mad det er cool nok sådan er mænd vel
kommen til den maskuline mand i det moderne årtusinde 
vi har fisket efter sætninger og aborrer som barn
sprang jeg eller faldt i åen da anne havde fanget en
gedde vi var helt oppe og ringe du befalede dog anne
til at smide fiskestangen ad helvede til og fiskede
mig op i stedet det var den alfaderlige ting at gøre
og jeg glemmer dig aldrig for dengang jeg blev brændt
fra halsen og ned ved vesterhavet en tung køretur på vej
hjem med langt over hastigshedsbegrænsningen hvor du gav fuckfingeren til kvinden på hospitalet eller dengang til din fødselsdag hvor jeg sad i sofaen ikke ret gammel og mormor trådte ind og du græd og græd og sagde hun ikke også skulle fordi så ville du græde endnu mere jeg bare registrerede det som børn jo gør og jeg tror der et tons familiemedlemmer tilstede på tidspunktet sådan noget gør da noget ved et barn det gør det da der jo også bare havde en tudende knægt i sine arme men det rakte din tålmodighed til gengæld ikke til som når du er sulten og det går for langsomt med at række dig suppen




jeg føler ikke jeg kender dig dog
det minder mig
helt sindssygt 
om mig
og hvorfor bader mit tastatur i tårer
det er da noget besynderligt
noget
at jeg skal sjaske rundt i sådan noget 
besynderligt pis

noget så anakronistisk en eksistens 
som en sentimentalromantisk 
himmelbugner af en motherfucker

altødelæggende
udelukkende
ulykkende
intetlærkende

Den her schmerzt skruet
op på millioner megahertz
er sværtet til med asfalt
i stedet for blod gennem kanalerne
hvor fucking svært kan det være nu :
fucking svært, kære du 

det at stå på tærsklen
til tørre tæsk
eller tørre tærsklens tæsk smil af

Hvor mange skridt går du på

Hvor mange skridt går der
på en selverkendelse


hvor mange fødder skal 
der til i så fald


Hvor meget blod går der
på en totalt violet aftenhimmel


hvor mange føder iltkys føder mange
andre mangel på samme


det samme går for det at
have ro på


Hvor mange træsko går der på en død
Hvor mange skud gives i tågen


hvor meget skal der sejles før skibet
får propeller

Der her shit er lissom at lede efter kys på en kold bitch
natten er ung og klokken viser tolv bitch
jeg brænder dig af hvis du er en spoiled witch
mit blod er et fucking eventyr - tolkin
hun sender en million signaler / jeg ka ikk tolk hende
shutter hend op med cock / går igang med at dolk hende
jeg vil ikke spoile din swag men min er lisså boss som en kold king
mit talent er en sexet motherfucker - men jeg har ikke solgt hend