Himlen går til
stålet
i vores øjne af 
kys lyset i pupillen
solen i ryggen har nogen
nogensinde skrevet noget
originalt om kærlighed
følelsen ikke maner
brutalt til jorden
jeg kan stadig få trangen
til et stjerneskud fra hoften
trods alt du er trods alt
mit blod værd du løber ned
over himlen som en svale på 
skyernes travbaner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar