Jeg kan stadig ikke affinde med mig tanken
om at andet end antallet af mykotoksiner skulle være
anledningen til mit smadrede helbred
at hjernen kan have så kraftig indflydelse
på kroppen, det er altsammen stadig meget
meget sort
jeg kan stadig ikke få fat i mine følelser
underbevidstheden eksisterer åbenlyst
og mine tænder falder altid ud i mine drømme
det er et eller andet med en frygt for at blive gammel
eller for at være ung
jeg kunne lave tandpastareklamer med det fucking piano
jeg føler mig som en elefant der går i beton
jeg skriver ikke digte jeg ser touren Leth snakker passioneret
en gammel dame med knækket ryg bliver holdt nede af en indkøbspose
uden for mit synsfelt
lige nu kigger jeg på korncirkler og tænker på eksistensen af
væsner der ikke eksisterer på denne jord
og en cykelrytter i tights der ligner en aerodynamisk alien

Ingen kommentarer:

Send en kommentar