Far har det dårligt. far får det dårligt. far far jeg savner dig
det samme siger drengen til mor mor siger
jeg er jo lige her
far tager herrecyklen midt
om natten midt i havet
kan man jo ikke cykle far
far for fanden
må jeg minde dig om du ikke er 
gud
hvornår så du måske sidst kristus på en rusten cykel
du må have spist søm
hvordan føles det egentlig
elektrochokeret bipolar
jeg husker duften af blæst elektrochok blokerede
for duften af virkeligheden det kan muligvis
være derfor jeg er sådan en rastløs drømmer
du sagde engang noget
med din barndom var væk
i stykker
jeg har det samme måde med folkeskolen
en tiårig
lang tåget tilstand
af stortudende klasselærerinder og stornæsede musikklarinetspillere
der lærte mig
ikke en skid
hvad gør man når alfabetet kommer ind med
modermælken 
kælker eller smelter som snemænd om sommeren
far jeg tænker du kan
have haft det lige sådan
ved at blive sindssyg
over så mange mennesker der gør så mange 
mærkelige normale ting
som om de alle led af den samme
selvvalgte weltschmertz




vi snakker for det meste kun sammen om
sport og mad det er cool nok sådan er mænd vel
kommen til den maskuline mand i det moderne årtusinde 
vi har fisket efter sætninger og aborrer som barn
sprang jeg eller faldt i åen da anne havde fanget en
gedde vi var helt oppe og ringe du befalede dog anne
til at smide fiskestangen ad helvede til og fiskede
mig op i stedet det var den alfaderlige ting at gøre
og jeg glemmer dig aldrig for dengang jeg blev brændt
fra halsen og ned ved vesterhavet en tung køretur på vej
hjem med langt over hastigshedsbegrænsningen hvor du gav fuckfingeren til kvinden på hospitalet eller dengang til din fødselsdag hvor jeg sad i sofaen ikke ret gammel og mormor trådte ind og du græd og græd og sagde hun ikke også skulle fordi så ville du græde endnu mere jeg bare registrerede det som børn jo gør og jeg tror der et tons familiemedlemmer tilstede på tidspunktet sådan noget gør da noget ved et barn det gør det da der jo også bare havde en tudende knægt i sine arme men det rakte din tålmodighed til gengæld ikke til som når du er sulten og det går for langsomt med at række dig suppen




jeg føler ikke jeg kender dig dog
det minder mig
helt sindssygt 
om mig
og hvorfor bader mit tastatur i tårer
det er da noget besynderligt
noget
at jeg skal sjaske rundt i sådan noget 
besynderligt pis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar