Jeg har aldrig været fan af sommer sol vintersol efterår og forår

Århus badet i en tilstand
af hvad der ligner to tilstande
armstrækte skulderblade blafrer
mellem vinter og hvad der kommer
derefter duften dunsten lyden synet
er ubeskriveligt
her, det er mellemrummene jeg
holder af som træerne holdes
oppe og fældes ned af bipolare
sole der gør dem dét stærkere
i deres rasende kontraster
deres blafrende tilstande
deres insisterende
tilstedeværelse
det autentiske
i verden af
blod.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar