hvad hvis vi sagde man bare tog det hele med, alle ens mindreværdskomplekser og alt ens pis i en tekst og bare postede løs, alle fejlene, en hjernemasses streamofconsciousness taget til det ekstreme, hvad hvis vi sagde, du lagde alt ud om dig selv, kunne ikke være pisse fucking fedt, du ved ikke, hvad du skal skrive om for du har ikke en skid på hjerte og så skriver du om det at du ikke har en skid på hjerte og hvis du virkelig intet har at fortælle strækker du din sætning ud med ligegyldige uvedkommende for teksten ord, det fungerer som fyld for at kunne komme igennem som en politiker der bare skal fylde tiden ud, hvad hvis vi sagde det, det kommer der garanteret nogle helt vildt fede tekster ud af, jeg kan bare mærke det, jeg kan bare fucking mærke det, baby baby baby aaaaaaalright( det virker latterligt at citerere et lillebitte irriterende teenageidol i en tekst, der skulle være mega dyb, undskyld) (den forrige parantes blev lavet efterfølgende og derfor kan teksten godt virke kaotisk, men det er meningen teksten skal virke kaotisk, men jeg håber ikke det for dig virker alt for kaotisk da der selvfølgelig er tale om en ironisk distance til det kaotisk, men det er klart det skal ikke bide sig selv i røven af kaos, så teksten er komplet uudholdelig, jeg har aldrig sagt alt for meget, undskyld) (det var altsammen ironisk og jeg ved hvad jeg laver), det bliver en retorisk popsang til i din moders kære ansigt