Jeg betragter træet fuldstændigt gennem øjne, der stoler blindt på nutiden. Ser ikke igennem et billede af et billede. Ser ikke igennem fingre. Udforsker et nøgent funklende stykke kolossalt bark foran mine fødder. Jeg føler det som et barndommens øjeblik uden i øvrigt at have lagret en erindring om barndommen som et fastfrosset billede. Jeg synes at se.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar