tilstanden af nat er et digt
værd

hvad der tidligere var røvsyg pseudokosmopol er forvandlet
til attenhundrendetallets prag

du fortæller mig halvt stående
med halvt åbne øjne at
du havde en dårlig drøm

hvilket får mig til
at tænke på om jeg nogensinde
har haft et smukt mareridt
eller at jeg flyder igennem det nu
som en seksogtyveårig
lang tåge

jeg læste terningemanden tidligere og
prøver at gribe den foruroligende tanke at virkeligheden
udelukkende er baseret på tilfældighedens principper

hellere det end at alt er
forudbestemt

eller er alt
forudbestemt og betyder
det at tilfældighedens arten
er fuldstændig ligegyldig fordi
slutresultatet er den totalt
samme total


fuck eksistentialismen.

natten er stadigvæk fed sort.