gud skruer ned for karmaen
i min krop
sådan står han
halvpsykopatisk
med hånden på pulsen det
røvhul

himlen er kærlighed
koaguleret
forfalder jeg
til at tro

blodårene heler tiden
der ustoppeligt bare driver ud koldt
som et vanvittigt alene skib
skubbet ud ved dødsensfødslen