Mennesker uden mennesker

Hans produktioner er enten latterligt latterlige eller latterligt gode. Det er noget med noget blod 
der strømmer fra tidligere men eksisterende blod og sådan. Noget pis han ikke vil gå dybere ned i. Hvem har sagt verden ikke kan være sorthvid. Sådan går han til flæsket med hyperpuls. Hvem siger verden ikke ikke kan kringles eller konstrueres således. Efter hvilket som helst hoved. Det er jo det vi gør, allesammen, tænker han. En dæmper ligger det, samhørigheden er betryggende, fællesskabsfølelsen. I og med fællesskabet eller det at socialisere i sig selv er sindssygt angstfremkaldende. Men hvad er et menneske uden et menneske. Kan han tænke. Uden noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar