Himlen dulmer
som en motherfucker
blodet bugner som forårsblade under kysset, fuglene
trækker tværs vejret som skyer
gennem dine lunger af
nyfødte storke høje på 
kærlighedsstjerner og vildtudvidende pragtpupiller
under et grænseløst betagende brystfald




jeg har dage hvor himlen virker
jeg har dage hvor himlen virker
helt fucked

6 kommentarer:

  1. Jeg synes de sidste tre linjer siger det hele.
    Himlen, ja himlen, virker fucked.
    Og alt indtil er stroboskoplysblink over et dødsdansende publikum. Måske

    SvarSlet
  2. Ja. det har du ret i. Det er i virkeligheden nok rettere to separate digte. Måske er de nederste linjer mere end kirurgi af det øverste end, det er en konklusion. Og så er der jo ikke tale om andet end larm før klarheden indtræffer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis.
      Det er så til gengæld også HELVEDES klart. På den grusomt gode måde, Morten. Synes jeg.

      Slet
  3. Måske ja
    vi hænger os i det
    måske
    ja

    SvarSlet
  4. Jeg er også helt pjattet med de sidste tre linjer!

    Det første fungerer også fint, men kærlighedsstjerner, brystfald og pragtpupiller er en smule tungt.

    SvarSlet
  5. Jeg ved det. Jeg er blevet bedre til det der med ikke at lade linjerne løbe afsted med mig. Men der er stadig, evidently, udfald af indfald faldende til den dårlige side.

    SvarSlet