Sådan er klichéer

Vi går ned ad gaden
måske hånd i hånd
arm i arm
selvom det billede er
kvalmen
men ikke følelsen

jeg har dine pupiller
under huden
omkring øjeæblet
du har mine
hænder i dine
førforfrosne fingre
der er blevet til ti
fire øjne der er forboblet
til ét hjerte

en stilhed før formen
af dine læber fulde af glas
dine kys fulde af smil

fryser varmen
der bliver
en evighed

vi slingrer ned
af blæst og gade
en lunken lørdag i januar
folk er døde
dine kinder er vinterrøde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar