Jeg forestiller mig de første halvtreds år af mit liv bare bliver spildt på at elske en anden.
Jeg elsker mine nærmeste, mine forældre, men det er en anden kærlighed.
Resten af tiden er en erkendelsesproces, hvor jeg bare konkluderer mere og mere
at det bare er mig selv jeg er dybt forelsket i. Og at det mere er idéen om
kærlighed jeg elsker. Jeg kan tage fejl.








1 kommentar:

  1. :-) fin tekst, Morten. En ærlig blanding af dybde og selvironi.

    SvarSlet