du
trækker mit
vejr

som et korthus
er du sårbar
porcelæn

du ved godt
at min næste hånd
bliver i dit kød

det er et
porøst
øjeblik
der bliver
væk

som blækket i blodet
bobler i bækken

under et kys
på et hvilket
som helst
tidspunkt

jeg havde
en veninde
der døde
da jeg var
seksten

jeg fik aldrig sagt
farvel
siger hun

det er nok
derfor
jeg er
så kærlig

siger hun mens
hun kysser hans
ribben

mørkets lort
som en
lyskatalysator

sortets brusk
som en stjerne
himmel gennem
skærsilden

kyssets nu
som et krystalklart
blodkar under
kærligheds
transformation

til et
på den anden side

gribende faldet eksistenstryller

mine sko
er i
cirkulation
i en tidslomme
hvor jeg læser
bukowski rimbaud tolstoj og
min selverkendelse på
en god dag

jeg smager på synet
af solens regn svøbt i
kvindekrop og naturens negle
der borer sig som faldet
ned i jorden med dens faldne
blade og blodsoldater
jeg er et fucking menneske
lag af paralleluniverser og transcendental
selvforglemmelse selvbetændt
af mørken buldrende gennem huden
jeg er en svulstig motherfucker like that
jeg har mine øjeblikke
af selvforsvundne øjeblikke

min mund læber i vand
mellem dit
skød

kan mærke
dette rum
eksplodere

at falde dybt
eller
at synke lavt

to sider af samme
i visse tilfælde
sag

for
en hvis
kollapset
stjerne

du sku have set
hvordan
de faldt koldt
som sommersolen
orangeviolet
kærlighedserklæringsnøgne

Race tracks / spleen cut / clean cut / key blood / space packed

to ensomme dyr
tømmerflådens tosomhed
livets paradoks

Nytårsforsæt jeg ikke holder:

dør

kontronterer de inderste af mine knogler

konverterer til ultimativ sundhed / går konstruktiv adfærd

dropper chokolade

dropper manisk publikation af blogdigte

fucker med kærlighed

vejret

finder kilden til 99 komma 9999999 procents mening med livet

din tilstede
værelse
som en stille
eksplosions
revolution

din karismas
karma
er en
anakronisme

ja jeg er
sentimental

mærk
hvordan vi
vokser ind
i hinanden
som originale
klichéer

spaced out blood

kontakten i et rum. kontraktionen af et univers. og den simultane ekspansion. dig der pisse smukt er
pisse ligeglad med min tilstedeværelse. min ambivalens i den sammenhæng fordi jeg ligesom du
vil elskes, men ikke, ikke, for hårdt, det pis gider jeg, ikke. vores læber under et egetræ i regn.
4 synkroniserede øjne. jeg er nede med sådan noget klode.

en blæst
i en kande 
vand

hvor kannibalistisk kan pis blive

jeg bliver
ædt op
inde fra

jeg forsvinder
stille og utroligt

jeg bliver
siddende 
lige her

jeg bliver
apropos
apokalypsen
lidt længere

hvad har maya
indianere
på mig

som satan
ikke allerede
har fortalt

ikke en skid
kommer der efter
altings endeligt
eller før altings
begyndelse

så hvad skal jeg
med dine fragmenter
af kys
når det kommer til
stykket, molekylen

en fucking 
collider
der kopierer alle
molekylers ekspansion

mit hjerte kunne i
og for sig
bevæge dig
med 300.000 kilometer
i sekundet
uden at du ville 
bemærke det

jeg ved ikke hvor jeg kommer
fra
hjørring
er kraftedeme også så tamt et svar
så kan jeg bedre lide paralleluniverset trods 
alt.

hvad er mest blæst
vintermolekylernes snekrystaller
eller
min bombede hjerne
svært at finde frem
til en endelig konklusion på
der er udsigt til 
slet ingenting og
en veranda i nordjylland
min søsters polykrome trøje
der fucking faktisk er min
har blandet sig okay sprødt
med farverne fra klemmerne
på tøjstativet
vinden tuder i bladene apokalypsen
kom aldrig jeg tror jeg æder
morgenmad nu 
her

tror du ikke jeg
ved hvad romantik er
tror du ikke jeg ved
det
tror du ikke jeg ved hvad
det vil sige at slides op indvendigt
som om en traktor trampede igennem
sig
som en technodanser til et rave
tror du ikke jeg kan
ane horisonten tage fat i mit ansigt
for ligesom at give mig en smag
af pis og død i munden
tror du ikke jeg har hængt mig
i mine mord
tror du ikke jeg
kender din fadervor
tror du ikke jeg ved
at koblingen mellem tilvalg af religion
og dræbende angst er parallelle
motorvejen ind i uundgåeligheden
tror du ikke jeg har været
forelsket
tror du ikke jeg kender som jesus
lidelse pigtrådshegn viklet om
brystkassen
tror du ikke jeg kender til fraværet
af lys fucking lys atter fucking lysfravær

goldt vand i blodet

fucking slå

koldt vand i blodet

der kommer noget andet pis

noget andet kød strømmer dig i møde

jeg tror på

jeg tror på blåhvaler

selv blåhvaler kan kysse himlen

kald det noget

så banalt

som lys

Pak alfabetet
sammen
under tungen

mens den ultra
ultramarine
nattehimmel
vokser
ind i dit blod

Jeg vil be
tragte min dybde
som stjerner der sover
ind

jeg betragter det
at reflektere
som noget
nødvendigt pis
i den her bitch

noget værre
lort

noget værre
uundgåeligt
lort.

jeg er en fucking hardcore
kolibri
giv mig noget nektar
noget eksistensbenzin
mine skulderblade basker
tusinde gange i sekundet
mit hjerteblod på overdrive

jeg vil ligge oven
på dig
med brystkassen
suget ind til din 
ryg

med læberne i nakken
et dybt åndedræt
der slår
vores død ihjel

Hvad fanden er god kunst, hvad fanden ER god kunst, hvad fanden er kunst

Kunst MÅ være udelukkende subjektiv det kan ikke være anderledes da kunst er alt
det vil sige bestemmelsen af hvad der er kunst er alt for arbitrær, hold kæft et snobbet ord

alligevel må der på en eller anden irrationel vis eksistere smagsdommeri så det visuelle ikke forurenes forurenes hvilket selvfølgelig fra MIN side er en total kontradiktion over for ovenstående men måske og højst sandsynligt udspringer af min egen subjektive smag og bedømmelse af hvad der er lort og hvad der ikke er og således sige at der FINDES en ydre ramme for hvad der er kunst og hvad der ikke er, selvom dette ikke er tilfældet

kunst beror ikke alene blot af min tilstedeværelse af fx objektets beskuelse, overhovedet, men handler i lige høj grad om mine øjne den pågældende dag, altså er observationen af værket i sig underordnet, et digt, et maleri, kan i det ene øjeblik være kunst og det næste ikke kunst, eller en kvinde kan være kunst i det ene øjeblik og det næste ikke, eller kvinden eller manden for den sags skyld kan i et øjeblik selv FØLE sig som kunst, for hvad der kunst andet end liv, bevægelse, ikke en flok sammensatte subjekter der bestemmer hvad der objektivt er kunst

at kunst er en smagssag er noget husmoderbullshit, men noget husmoderbullshit der rummer en vis sandhed,  hvis ikke hele sandheden

hvordan skulle du fx nogensinde kunne føle min sitren uden i fingrene efter kosmisk sex og min ultimative fornemmelse af den største kunst i netop dét øjeblik dét accelererende forsvindende øjeblik og hvordan skulle jeg tilsvarende kunne mærke DIN ækvivalerende følelse der aldrig kan blive ækvivalerende fordi vores verdensfølelse konsekvent vil være forskellig fra hinandens

tror du ikke JEG kender immanuel kant, din cunt, tror du ikke JEG kender leonardi da vinci, damien hirst, tror du ikke JEG kunne have skåret halsen over på en haj, tror du ikke JEG kunne have nedsunket en hest i formaldehyd, dit intellektuelle røvhul

lad ikke nogen fortælle dig hvad der er kunst og hvad der ikke er

de ved fucking ikke hvad de snakker om, i deres jeg-ved-hvad-jeg-snakker-om, det er en trang til at kategorise verdens skønhed når, når den for fanden er ukategoriserbar og hvorfor

hvorfor skulle "kunstnere" være anderledes i deres trang til at kategorisere i hoved og røv for at finde systemer og holde orden

kunst findes ikke kunst findes over alt, skønheden hænger på tæerne

totalafbalanceret eksistentielt stilleben

Lad det stå
som det gør
du vil ikke røre
mere ved det
se den orange
i dine øjne
der er sparks
i din refleksion

hvis man bar kunne skrive en fucking tekst der ikke var til at lukke op og skide i, en eneste fucking tekst, der intenst insisterer på sin egen tilstedeværelselse, en tekst der udelukkende i kraft af sine substantiver og adverbier og totale mangel på adjektiver for helvede kunne buldre gennem lydmuren og transcendere papiret, ja så ville man kraftedeme have noget, end ikke skulle man føle sig nødsaget til at benytte sig af bandeord og gentagelser og gentagelser af ord, således at man ville trække en pseudodyb integritet ned over hovedet på teksten og tekstens gennemslagskraft skulle hvile på netop et i sig selv dødt ord som gennemslagskraft der jo i sin betydning var usædvanligt stærkt men som fonetik bare var udelukkende fonetisk og var noget værre lort.

den her kaffe er kraftedeme okay, tilstrækkeligt fyldigt, ikke for sort, med præcis den rette mælk i og en slat sukker for sukker skal der i, det kan ikke være anderledes. hans bedstefader puttede altid virkelig meget sukker i sin kaffe til familisammenkomster, det var dybt fascinerende, nærmest hypnotiserende som han kunne blive med, da man troede at han fucking var færdig, så fik den lige en ekstra fyldning, meget automatisk og selvfølgelig lagde han ikke mærke til den fascination man tillagde hans skænkning af virkelig meget sukker, men sådan er det, mens alexander tager endnu en slurk, bøvser med luft i maven, tænker på planeter, snefnug og karismathypotetisk dejlige kvinder med eksempelvis københavnerdialekt.

jukebox

dit skød som en
juicebox
i min ubeskriveligt
nysgerrige mund

min far siger længden er den der er længst og jeg har svært ved at være uenig og tænker at dybden alligevel er det, der er højest, han farer rundt, han er pisse hamrende, han er pisse hamrende rastløst, jeg vader også rundt med sindssygt mange konstante tanker, det har jeg fra ham, jeg har mine stærke sider fra min mor, siger jeg altid til fremmede eller dybere relationer, men der er stadig det sofabord der skal restaureres, min søster fandt engang en plade på en losseplads med noget tekst på, der var fed nok, hun har droppet den, jeg tvivler på jeg nogensinde får en kæreste igen, ikke fordi jeg hænger mig fremtidsbetragtninger, måske engang lige inden jeg dør eller hvor jeg er allermest i live med epifanier som elefanter i glasbutikker metaforiseret som noget der er min eksistens yderst magtpåliggende at gennemføre, og i virkeligheden kan jeg måske bare godt lide fisse, og så er der ikke så meget mere, men det passer ikke en skid, jeg er ikke konstant liderlig, men når jeg er allermest liderlig er de smukkeste bekendtskaber jeg nogensinde har haft gledet ud mellem mine fingre, garanteret et eller andet med en kosmisk orden, at der skal være kærlighed nok til alle, at et røvhul som mig ikke skal spildes på kærlighed, jeg alligevel aldrig nogensinde vil kunne gengælde.

Begyndelse

alt dit flash
kærlighedsakkumuleret
inden jeg går
død
i den kosmiske
fødekæde

din solmund i min
kæft det er stærkt
hold
hold på vejret
og udånd
al din karma
ind i min
rib cage

jeg vil have en
kvinde
der transcenderer 
skønhed
som kate winslet

jeg er ligeglad
jeg er overhovedet
ikke ligeglad

jeg forestiller mig hendes
molekyler akkumulerer sig
i mine ansigtsæbler
der plantet
på hendes røv
dirrer

tiden falder
jeg går sneen
smelter
fryser til
krystalskov
træerne holder på vejret
solen kalder
på duernes forelskelse

Molekylernes 
bevidsthedstilstande
falder hvidt 

for hvert
krystalkorn
et kosmos i 
sig selv

stilheden før formen
før formeringen af
noget jeg ikke begriber

øjeblikket før et øjeblik
tager et andet og
det næste med

det er
en væren
der er

hvor mange gange
skal verden sige det
før du fatter
ubegribelighedens puls

bliv ved
bliv endelig ved
uendeligt

for satan
hvor er det
foruroligende
blodgnistrende

klamrer mig
til det her 
bullshit som en 
lumberjack

der vil falde
brænde ned
i en brændende
svovlet skov

jeg ville vaske 
min mund
i et sortehav
hvis det kunne
opsluge 
min tomhed

blodflod

Hvad er livet
Hvad er døden

pest eller kolera

black når jeg ned
i det her shit

jeg løber
jeg løber
ud

Jeg tror mit
had til kærlighed
skyldes min
kærlighed til kærlighed

jeg tror mit
had til mennesker
skyldes min 
kærlighed til mennesker

jeg tror mit
had til mit
jeg
skyldes min 
kærlighed til mig

jeg er så pisse mon
u
mental i dag
sneen har lagt sig til
rette et virvar af 
mikroskopiske stjernesystemer
det er sindssygt flashy
som moder jords 
titusind brystvorter
knitrer mine fodspor
gennem vinteren

jeg kunne godt
kysse noget lys
under din bare 
bark

træerne
træerne for satan
har det præcis 
på samme måde

som de står dér og
dirrer 
fuldstændigt
blodsprængt

er gået clairobscur
modulerer mig frem
til transcendentalt shit
gennem et tykt lag
dårlig karma

jeg må være en natsværmer
paradoksaleksistentielt tiltrukket
af lys men med knogler 
som mørke basker jeg blæst
gennem stratosfæren

jeg børster støvet af skuldrene og
plower videre

dine øjenvipper som flyvemaskiner

i min brystkasses stjernehimmel

Overjeget: den dømmende magt

jeget: den handlende magt

Idet:: den foruroligende magt

mørket går i oplysning
solen falder igen ind i himlen
opad, spiralt

mærket føler jeg engles kinder rødme
hen under aften

der er flere af de her
gentagelser på lager

den er voldeligt violet den der himmel

den er voldvild den der himmel du pakker

du er så fucking lækker
du er så voldild en vælving

liderligt banalt decemberdigt

når jeg knepper dig
og det gør jeg
fucking 
dybt

ånder du
tungt
tungen
slikker 
sig om 
munden
om morgenen
om natten
bliver vi til

bliver vi til
sne der smelter ind
i hinanden

går vi til
går vi til
ikke foreløbig

betragtninger (igen)

kafka er ikke ligefrem 
tilbageholdende med handlingsmæssig konsekvens i form 
af kompromisløshed i hans bøger allerede 
efter fire dage er hvad jeg umiddelbart vil kategorisere 
som historiens protagonist K 
totalt og gengældt forelsket 
i en tjenerpige der virker sindssygt impulsiv og 
knepper hovedpersonen efter blot et par timer 
hende tror virkelig godt 
jeg kan lide 

jeg kan ikke finde ud af om nordjylland bare er et offer 
for en kosmisk ekplosion man skal have medlidenhed 
med eller om det fucking bare er et hul en flække 
hvor ingen rammer brydes

jeg er blevet syg til bezzerwizzer 
men håber ikke det udstyrer mig 
med en hovmodig bedrevidenhed 
jeg fucking hader hovmodige mennesker

jeg bryder mig generelt ikke om menneskeracen men
der findes ubeskriveligt fede undtagelser

når jeg falder hvis jeg falder igen 
håber jeg det bliver en altoverskyggende forelskelse og 
jeg får kundalinrejsninger i rygsøjlen hver gang 
jeg kysser hendes fyldige læber og 
vi klæder hinandens nøgenhed på som når 
solen kalder på havet

det er kraftedeme ikke for sjov
vi sidder her
i pool af død og blod
du siger noget
der distraherer mit uundgåelige fald ind i horisonten
der er tid nok
der er ikke en skid
tid nok
der burde være ti år på et døgn
jeg håber jeg er i live når jeg er
død
kald det et
latterfald gennem det plutoniske hav

det eksistentielle kærlighedskardiogram:
balancetankegang

du er så glas
du er så flash


er der noget
dybere
end dit syn på havet

ikke så meget pis

jeg har alt
for meget
fonetisk
kærlighed

der blokerer
for sandheden
sandheden som 
i kernen

vores core 
er i virkeligheden
blot blod reduceret
til et mikrokosmisk
åh

jeg vil bare gerne have det smukt
det er okay dejligt
jeg vil sindssygt gerne gå dybt i dit smukke kød smukke
sådan fuldstændigt dyrisk borende karismatisk karma

jeg ved ikke om det her er noget ligeså meget som jeg ikke ved om der er noget større noget at komme efter, noget der kommer efter bagefter

nogen crank 
volumen op
jeg vil forpulet mærke
at jeg lever
at jeg føler jeg
pulserer som en flok antiloper
over en knitrende skovbund
at jeg føler dig
at du kan følge mig
når solstrålers kaskader 
bader vores syn i nu

på en mental mark hensunket totalt i violet

noget vinterduft i lungerne fra en ultramarin himmelvælving
den knasende duft af brændt træ og ildens knitren
molekylært nedkogt sne på blade og solens sidste vejrtrænkninger
er det banalt ja for satan er det banalt ja er det smukt
ja for helvede helt ind til benet på en knusende knogleagtig 
måde hvis dette er mellemrummet så efterlad mig karmisk kosmisk balanceret

dit nøgenblik
pakker ubeskrivelig
sårbarhed
det er et stærkt nu vi
befinder os i

Tid tager ting

et dybt kys bliver til

aske

dette fucking

ingentingsblingbling

Der er tale om en superlativ relativisme
det er fuldstændig subjektivt at jeg
i dette nu kunne blive et med dine
ben svøbt omkring mig ultra blødt

kamin sne blod blomster hvid skov krystal jord

Kan du se det
her 
kys

det er dit kun

jeg har flere
hvor de kommer 
fra i mine håndflader

sneen krasler
jeg ved ikke om det er et ord
for dens knasen
men der er det altså
mit hjerteblod en blizzard
det er blæst nok i længden
jeg forfalder til tanker om buddhistisk transcendentalmeditation
fremkaldt af hovedsageligt den sindssyge dalende stilhed sneen afstedkommer
jeg læser kunstens verdenshistorie
jeg tror ikke man har forstået kunst hvis man forstår kunst
du og jeg er en kropslighed jeg gider ikke alle de latterlige intellektualiteter
jeg kræver ikke andet af livet blot dét at det giver mig en følelse af fucking at være
der er ikke så meget pis i virkeligheden
den der spektakularitet vi snakker om konstant er alle vejene
jeg kan ikke se nuet for bare her
det kan du heller
vi er beslægtende på den måde flydende floders blod gennem
alt det her hvad

Ville du blive
fornærmet hvis jeg
sagde at du I HVERT
FALD var på en top
3 over de
smukkeste kvinder
jeg nogensinde har
set?

Den fuldkomment urokkelige bevægelighed

Jeg er lidt mere 
ude af kroppen men
stadig en smule
nede i pisset.

betragt dette
øjeblik 
som var det


jeg savner en dybde
en kvindes ansigtstræk
der gør min angst til chokolade


jeg er ligeglad
med meningsløshed
som det ser ud nu
kunne forhistoriske fabeldyr
vælte ud af min rygsøjle

Jeg synes din røv er lækker

den har en genial 

vuggen

du bouncer så koldt smukke

Det her er så retorisk

ude af kontekst

når du sætter dine mord

på mine læber 

kan jeg ikke sætte ord 

på tilstanden

vi falder i munden på hinanden

jeg får en blodsprængning indført

det er en form

for vulkansk sitren

føler jeg

Jeg sidder og læser national geographic i et 
tandlægeventeværelse jeg forveksler
ordet sælen med sjælen og læser
derfor sjælen har brug for isflager
det gør tværtimod ikke udsagnet mindre 
sandt
det har bare ikke en skid 
med artiklen om isbjørnen at gøre
for så vidt

et mærkeligt ambivalent dyr du både forbinder
med noget sødt men som ondskabsfuldt kan 
slå dig ihjel
set i dén kontekst symboliserer isbjørnen kærlighed
fx dine læber der forlader mine i et antarktisk ocean

nogen
fortæl mig
at der er
noget
andet

knap så  
klaustrofobisk
i den her
motherfucker.

Blodopgang i mine solkar


en personlig jesus
der alter egoagtigt
inkarnerer en helt sindssygt vild horisont

imens jeg venter

Denne medfødte kombination
af liv og død
det kosmiske clash
uungåeligheden i kærligheden til kærligheden

dine hypotetiske øjenlågs regelmæssige bankegang gennem min angste tankegang 
eller en finger på en kop sort kaffe som repræsentation på livets kontemplation
noget i nærheden af aldrig i nærheden af nærheden eventuelt hele tiden
med tiden også tidens tid 
til at gå til
grunde.

med røven i vandskorpen

med knogler i blodtorden

jeg ku dig sgu

jeg fælder haiku
jeg ku godt dig ja jegku
det er helt psycho

Jeg har tænkt over mit had
til materialisme eventuelt er noget himmelragende
pis i det vi alle materialer udgjort af et eller andet
vores molykælere hinandenhed for at tage
et eksempel
derfor synes jeg stadig det er noget pis
når en knækket sofa bliver dit hjerteblod
vi kan sove på hinanden i et asketisk
hjerterum 
hvor din ømhed er min seng

fredagsonelinere

Jeg kan lide den 
din røv
jeg kunne godt bide den
den røv
den er meget
feminim
ekstremt
jeg gad godt
svulme op under dine læber
det tænker jeg på 
dagligt
du er en fucking sexet
tøs
du har en måde
over dig
jeg kan ikke rigtig
komme det nærmere
og det er det der er så 
fedt
du er rendyrket 
style
like that
det kan jeg virkelig
godt lige
at du så at sige er så
god like

Kærlighedsseklæring hvis man da var forelsket

jeg tror godt jeg kan lide det
jeg kan godt lide dig
jeg tror virkelig godt jeg kan lide dig
jeg tror jeg kan lide dig virkelig godt
jeg tror jeg virkelig jeg kan lide dig godt
jeg kan virkelig virkelig godt lide dig

Hvornår pakkede denne
mere pis end light
siden hvornår gik engang
hen og blev aldrig
man kunne fodre svin med sådan noget lort
at være født i knogler af banalrepublik
med latente klichékomplimenter henover en rødmende
solnedgang, engang
bliver mit shit til guld
(((det bliver en pænt gloriøs dag)))
man vil kunne detektere en klarhed i mig
som en nedtaget spanket på et kors

jeg vil være i besiddelse af det smukkeste ansigtsudtyk

jeg går garanteret fuldstændigt amok med at ryge i flæsket
på dig og ville kramme dig og kysse dig og fortælle dig
hvor sindssygt meget kærlighed jeg rummer i dette øjeblik

og du vil ikke kunne stå for en skid af det jeg gør
det bliver et fucking sygt øjeblik

Jeg gad godt
jeg gad fucking godt
sprænge det her pis spektakulært i luften
min hjerne er et bombet lokum

der findes en i stigende grad meningsløs eksistentiel creeping følelse sted, jeg synes helle helle er en milf selvom jeg ikke ved om hun har børn, derudover vil jeg meget gerne skide på ureflekterede eksistenser, men samtidig fastholde at nordjylland er i besiddelse af en ganske særlig art ultramarin hen under aften med en psycho smuk aura

Det mest ærlige
på kloden
er en løgn

jeg læser bukowski og helle
helle
der er ikke så meget bullshit
hun er meget ligetil i sine dialoger
jeg har aldrig snakket med helle helle
hun er kraftedeme en smuk kvinde
jeg har hende 
på facebook og i baghovedet
hun fortæller et eller andet sindssygt banalt om at handle
i supermarkedet
jeg køber det

jeg føler ikke bukowski 
kræver nærmere præsentation
jeg synes det er direkte forfærdeligt
hvilken stereotyp forestilling han er genstand for
om at drikker og knepper og glorificerer det pis
når han efter egne beskrivelser skulle være en gud
til at slikke fisse
det kunne man sagtens anerkende
kratigere ala kafka

jeg siger stadig fucking helle for helle helle, hollar

platon sidder og stirrer ud af vinduet, der er snart koldere end november. i genbrug har han købt den her dybt mærkelige sweater, der i hans egen tankegang virker lidt ambivalent . Et grænseland imellem kitsch og modbydeligt grim. platon forestiller sig hvordan det ville være at gå ned på den forbipasserende kvinde uden for hans vindue. hun er klædt i røde kinder med bordeaux stiletter. det fungerer for hende. platon forestiller sig hvordan mange mænd efterfølgende er gået ned efter at være ned på kvinde. Så er hun stået der som en eller anden femme fatale og stirrende på mandens katastrofale ansigtsudtryk. han tænker at han ikke er et geni, men omgivet af idioter. op ad vinduet basker grenene og hans blodsprængninger i underlivet begynder så småt at pumpe uforbederligt løs.

vi er en evighed
sammmenklumpet
white stash
mortifikationer

jeg kysser hende. jeg kysser hende. jeg kysser hendes. nakke. jeg slikker med det yderste af min tungespis hendes øreflip. jeg snaver hendes skød. jeg snaver hende. hun er smuk. hun er alt. andet end kedelig. jeg synes der er kedeligt her uden hende. jeg føler hun har noget andre ikke bringer til bordet. jeg er sulten. hver gang jeg ser hende. efter mere. jeg synes hun er vold. lækker. hun har et karismatisk fucking smil. det er helt vildt. vi pakker os ind. i hinanden. der er mere end hvad godt er. hvad det pis så end vil sige. hun er fucking sød. mefuld. en dyb mundfuld. jeg ville have hænderne. fulde af hende. konstant. hvis det stod til mig. der er noget knusende. over hende. som om hendes væren kunne slå mig. ihjel. fucking stærkt.

brækker det her pis ned
til eksistensens essens:
transcendens
dine lår mellem
i mund
min mund mellem
dine lår

Ting jeg kan lide, ting jeg virkelig godt kan lide

at æde
at æde 
kvinder
kvinder

solnedgange (ekstrem banalitet)
ekstrem banalitet (solnedgange)

søvn
at drømme

at sove fra pis
at skide

at være
eller ikke

at være
ude at skide

læse ligegyldig info jeg kan flashe med

ekshibitionisme

lange ord

quickies

at rette andre hvis de fucking kalder en smoothie for en smootiiii

frugt

fisse

rigtig meget fisse

en lille smule kærlighed

film af darren anorofski

kaffe

med mælk

stjernekonstellationer (ubestemmeligt hvilke af dem)

trekanter

have

frank ocean

frank fucking ocean for fanden

Ja jeg
taler til dig
dit transcendentale
karmafabeldyr
jeg vil æde det tilbageværende
dagslys fra dit skød i denne
funklende prismatiske nat

Personlige apokalypser KAN forekomme
søg på bedst (u)mulige måde af rette deres opmærksomhed
på samtlige elskende i lokalet der
stirrer kærlighedsblindt ind i deres 
øjne.


kærlig hilsen 


gud(dommelighed)

åh så fresh and so clean clean
forfriskende blød du ser ud
jeg kan se dine
komplimenter fra mig
hænge på dine læber som æbler
der snart springer ud

Du er pragtfuld 

siger han vidunderligt

dejligt siger hun

således pingponger de som

de borderlineeksistenser de er

komplimenterende hinandens blod

i den for evigt blæste verden hvor i

de befinder sig i disse døende sekunder

Her er min karma
den er din
pakket
ind i udfoldet
knytnæve
af sublimt light

jeg kunne æde dig
lige her 
på stedet

Skaberen Tyler

Ryg fede
knep bitches
og spis havregryn
nigga.

associationsrække eksemplificeret ud fra tilstandrapport eller egentig tilstandsrapport eksemplificeret ved associationsrække der går alitterært

planter irationelle informationer fra nettet

spiller spil (jeg går ikke i detaljer) (men det er porno)

bruger tid på at kunne aflæse hvis mennesker eventuelt skulle lyve ud fra en velbegrundet teori om mikroansigtudtryk og falder i den anledning bill clinton jeg havde IKKE seksuelle relationer med den kvinde

ser dexter, han fucking karismatisk freaky og var møgfed i six feet under

sidder med imiteret lys i skærmen

Jeg har det med klassisk 
fængende popmelodier
pumpende i min radio i hippocampus
som jeg har det med det skarpe
lys fra dit ansigthudtryk:
tight.

bibelsk proportionalitet

Du følte
lad der blive lys
og væk blev jeg

fråderen, synden og helligmunden

tidligere havde eksisteret den umiskendelit uafrystelige livsglæde i alexanders pis, men nu da blodet var blevet ældre forsvandt fantasien ligesom arketypisk apokalyptiske skyer over det provinsielle jylland.  det eksistentielle havde taget tusind tilbageskridt kunne han hensynke i dagdrømmeri med flere kameler i munden, der skulle sluges end en storrygende med lungecancer. dagene var blevet et sahara, vejret var ikke en skid omskifteligt, bare dvask, end ikke monsunregn ville plaske jordfladen til så man følte man levede, bare denne ligegyldige sjaskregn, hvis kaskader ikke engang kunne drukne en sulten myg. skaderne hang på himlen i deres skratten, håndfladerne på hovedpersonen var krakelerede, som inden muren faldt, men i dette tilfælde med den anden omstændighed, at den bare stod og ruinerede sig selv med erosioner og dekadente tankemønstre. man kunne eksempelvis stå og spytte ved et busstoppested og tvære sin spytklat ud betragte dette som dagens dybeste gerning. og så var altid søvnen, kosten og alt ens lort.

Min søvn er tungere
end mit blod kan bære
i drømme kan jeg
alt, hvilken kliché
synes du bedst om
et kys af dine vener

syndblod

et røvhul 
skyller al
sin universelt
dårlige karma
ud af hver
skyldfølte
nervecelle
han rummer
i en beknoglet
klode på ca
enfemogfirs

jeg forsøger at lytte til gud han fortæller mig ikke en skid, jeg pløjer drake igennem min mp3

Jeg lytter til robyn
det er et fucking nice beat
det samme gælder
for mit hjerteblod
der er en fucking nice heat
mine hørebøffer
alt mit lort

jeg har det med storkapitaliske megalomaner 
som jeg har det duften i et forfaldent bageri:
stramt.

er det mig eller har du trillioner hengemte, men dog åbenlyst strålende universer i dine sublime øjenæbler?



er du træt for jeg har spillet pik til dig hele dagen ( eller)

facebookkommentar fra uforbederlig libertiner

Efter ultra kort betænkningstid er jeg kommet frem til den konklusion, at du ufravigeligt kandiderer til femme fatale-potentiale i en dostojevski-roman.

det er en for sygt dyb novemberkarisma
der vælter ned over dit vinterviolethimmelagtige ansigt
næste morgen trækker det igen op til sol
jeg har det med krystalklar sne
som jeg har det med dine bevægelser i dit landskab
modbydeligt intenst

du skal fortælle mig at min røv er lækker, siger hun til ham, men hans komplimenter om hendes dybt sensuelt sexede væsen materialiserede sig ikke desto mindre i alexander i form af nonverbale molekylære beskrivelser med fx det yderste af sine fingerspidser, der ville sitre af lyst efter at komme under hendes hud, på den måde kunne han beskrives som en taktil mand hvis hænder ville efterlade hende med store armbevægelser i hendes hukommelse. han  kunne efterfølgende betragte hende, hvilket i hendes tilfælde dannede præcedens i alexanders opførsel sammen med kvinder, efter de havde haft sex og placere et fast greb på hendes balde og bore hånden dybere og dybere ind i hende, således også at hendes åndedræt steg som temperaturen i et svedigt værelse med strømpebukser skødesløst smidt ind i en solstråle.

fordi jeg er røvmærkelig dvæler jeg ved den fonetiske sammenhængskraft imellem samtalemotor og saltormortaleog dvæler videre at jeg var en fucking nar til saltormortaler i folkeskolen men til gengæld gav jeg pragtfulde lammere og geniale glidende tacklinger

jeg har tilmed tidligere i retrospekt tænkt hvorfor helvede jeg ikke begærede nogle af mine lærere jeg husker specielt vi havde en vikar der har røvlækker og sagde hun ville sætte sig ved siden af mig hvis jeg ikke holdte kæfte og i dag tænker jeg hold nu kæft hvorfor helvede holdt jeg også min kæft og så havde vi den her tysklærer med gigantiske kødklumper under øjnene jeg tror hun var sød hvis man kendte hende ved siden af folkeskolen men i folkeskolen er alle autoriteter røvhuller eller som mininum betragteligt belastende

jeg ved ikke om jeg skal tro på det med at jay z har solgt sin sjæl til illuminati men tanken skræmmer mig at illuminati har til mål at udradere 90 procent af verdensbefolkningen det fremprovokerer en i forvejen pænt bestialsk dødsangst jeg vader rundt med som kaskelothvaler på mine skuldre

jeg er pisse ligeglad jeg synes medina er sporadisk fed jeg er pisse ligeglad

jeg gør tilsyneladende noget bemærkelsesværdigt med min højre hånd eftersom mennesker omkring mig registrerer det og min psykiater virker hypnotiseret over min højre hånd jeg kan ikke finde ud af om han lægger noget underbevidst i det pis han har desuden en stor tud jeg forestiller mig hvordan han får mindreværdskomplekser over sin tud fordi min er ret velformet

jeg tror virkelig ikke at meditation nogensinde bliver et gangbart alternativ for sublimering af alt det sæd jeg i så fald ikke ville kunne udgyde og tror et eller andet sted at munke må være sindssygt irritable

solen på repeat på repeat
jeg har det nede
alverdens potente potentiale
i et cirkulerende volddybt smil
jeg pakker novembers hvide blod ind
i en indånding mellem dine ribben
det er en knirkende lys fornemmelse under os
så vel som under et tvefarvet knogleunivers

mine pupiller falder som decembersne
over dit glødende nøgne torso

apocalypse no

undergangen er en overgang

selv fuglene stiger fra havene

hvis du holder fuldstændigt
kæft kan du næsten høre
hvordan stilheden selv sukker
og deri ligger måske en 
eller anden satans salvation

Det her pis
er det det hele værd
mit ansigtsudtryk er et stjernelegeme
den omsiggribende klode
ligner et stort spørgsmålstegn
giv mig fx noget autentisk chokolade
i disse hvad jeg refererer til som
dødsangstblodkar

glaskysser
hendes vinter
pupiller
til okay
varmblodigt
kvindelegeme

sten der falder mig fra hjertet og tilbageplaceres som tonstung tilstand på skuldrene

Jeg har fucking hovedpine og en
dårlig mavefornemmelse
solen den er der stadig
jeg ved ikke om det er udelukkende
fedt eller tyndt
jeg sidder med imiteret dagslys i fjæset
jeg tænker hvis gud bliver timelønnet
skal den være fucking høj lønnen
forestiller mig hvordan jesus konstant har stået
i lort til halsen, hvilket pestilenseksistens
det har været
at jeg ikke skal have andet end rugbrød til aften
at i morgen dagen bliver noget andet pis
selv jesus har vel mindreværdskomplekser 
gud må på en anden side være seriøst fucked 

under parken hviler fremtidsklassikere og violette solnedgange i vores kys

Min eksistens fungerer som antagonistiske muskelsammentrækninger
når min kærlighed slapper af sætter min elendighed dyrisk ind og omvendt
når min kærlighed buldrer som dådyr på kvindens solnedgangslæber
hviler det sorte i mit blod under visne træer i modbydeligt afskårne parker
det er en ting jeg lever med som medicin der kan afskære mit liv
med jeg fucking ved ikke hvor mange år men til gengæld tilføje
millioner magiske øjeblikke her kunne jeg nævne at gå kold
med dit varmblodige væsen hvor det eneste vi sukker efter
er vores reptilhjerners honning

Natten skærer solens pulsårer over sådan der. jeg læser brødrene karamazoz med

mine pulserende læber på din huds encyklopædi

din salamanderkarisma
i en så klart udefinerbar
hjernehimmel

Større shit

Dit pis

the shit

Mit lort

noget pis

Vort intet

noget andet

dette intet

intet over

dette over
et rungende
under

palads / pladask

jeg har det 
i mig
jeg skal
bare være
dig

jeg er 
i dig
vi skal
bare 
være
hinandens

solen falder i
som en stjernegud
på disse kanter
du er fucking blød 
jeg er så blod
når du kommer

der er digte
der ikke
kan beskrives

du læser mig
som en åben bøg
sprængt wide open
med eksplosioner af 
harpiksblod og kys

Trosspørgsmål

Tror du virkelig
jeg har glemt
hvor smukt
du boller

det punkt
hvor man bare
vil falde
endnu højere
og rammer en mur

fordi alexander er startet på supplerende antidepressiv medicin er hans drømme blevet mildest talt bizzare. den første drøm efter starten på det søvnfremmende medikament, har været opbyggende hvorimod den efterfølgende drøm var opbyggende, som om han befandt sig i et grænseland,en indre kmp. omend hans rationalitet hvad angår symbolikken i drømmene kan vise sig at være fuldstændigt anderledes end han antager. drøm nummer et handler om en vej i alexanders barndomsby nært liggende i forhold til den vej, hvor han voksede op med en kanin ved navn klokkeblomst, i princippet sagen fucking underordnet, nuvel: karaktererne i drømmen fremstår ikke som andet end karikaturtegninger på stereotype frorestillinger af dumme svin og bestialske røvhuller, der søger at udradere al menneskelig godhed. Alexander føler sig i denne første drøm jaget og ekskluderet, udenfor, og alexander husker det som om, at han har løget og svindlet som et svin for at opnå noget af egoistiske årsager. selv forestiller alexander sig at han kan have kneppet en kvinde, der kunne være kæreste til et af disse røvhuller. modbydelige svin, der spytter efter ham med forvredne kviumske ansigter der kunne dræbe idi amin i en nedstirringskonkurrence. de kalder ham uduelig, at han skal skride tilbbage hvor han kom fra, og alexander husker det ikke umiddelbart som om at e slår ham, men den psykiske vold er en million gange mere brutal og knusende for dennes hypersensitive hjerte. specifikationerne er ikke intakte længere, kun nu er abstraktionerne tilstede i hans bevidsthed som så stille efterhånden er ved at forlade ham. drømmen var stærk og han føler sig svag idét han vågner, men på den anden side også lettet. han trækker vejret tungt og mærker tårerne svulme op i kanalerne omkring æblerne. disse hvad kunne klassificeres som surrealistiske tilstedeværelser i alexanders eksistens sidder i hans krop resten af dagen, ikke som materialiseret i form af følelsesmæssige påvirkninger, men i kraft af en videbegærlighed om hans egen henholdsvis gudkomplekse og mindreværdsvanvittige angste sind. I den anden drøm optræder flere af hans barndomskammerater i dette syrede game show der vist nok bliver tv-transmitteret.
jeg sidder og ser fjernsyn med himlen i baggrunden der er pakket ind i ultramarin. verden er okay stille, der blæst i min hjerne, på vinduerne klasker blade vissent. der er stille sporadisk fordi min krops forsvarsmekanisme søger denne overlevelse, min hjerne er kontradiktion på den me. jeg har tænkt på at dø i hundrede år. jeg genfunderer denne udtalelse som jeg kunne tænkes som reinkarnation. jeg forestiller mig hvordan jeg skriver en hel dag hvor jeg slår hjernen fra, læser en helvedes masse umiskendelig smuk poesi, bukowski, dostojevski, tolstoj, hemingway, ejersbo, socialrealistiske skildringer med sans for smag, intet hermang bang, når jeg dør tror jeg, at jeg vil, eller lige inden jeg dør er det nok nærmere, vil jeg læse herman bang, for at have et seriøst opvejende modstykke til herman.

solnedgangen i en mund fyldt med angst

hun gav mig tonsvis af smukke billeder jeg tilbagebetalte med intense kys, jeg slikkede hende praktisk talt, overalt, jeg stak en våd tunge op i hendes, hun stak et uskyldigt blik ind i mit blik med en fed blodsprængt ting, der stod hende til halsen, vi dansede under lagnerne som topliderlige svaner, jeg drak af hendes ord, bagefter ville jeg altid ligge med hende i ske, det var aldrig sket tidligere med andre kvinder, der bare ikke var skide interessante nok til at jeg ville give mig i kast med besværligheden, men med hende faldt det, naturligt, fuldstændigt, jeg kunne stirre på hende se mig i timevis, det var banalt og det var pisse sandt, mens livet går sort videre.

sammenæltning / kosmisk blodblomstring / hævede tilstande af superlativ dybde

Jeg vil besidde
den følelse
du føler
når du er

de kigger hinanden så højt i øjnene at de får dybdeskræk

til en hypotetisk kvinde

Du er noget andet
du er molekylære sparkles
de vildeste partiklers egenskaber
blodbølger af kys gennem før forladte landskaber
dulmende svimlende isvimefaldende
helt væk karismagisk bling

Jo mere nej jo smukkere ja

knastørre
plankeværker
knirker idiotiske
tankekonstruktioner
våde platforme i kraniet
sammenbidte pianoer
skruen uden fucking 
ende, astralsk smadrede
tangenter, titanictoner
skrasler som containere
i blå blodkar

associationer over eksistentiel assasination

Ionisering / ironisering / paradoksalt pis / ambivalent karma i et forladt carpark/ molekylær bling bling / elektromagnetiske tiltrækningskrafter / kærlighedserklæringer fra fjerne planeter / blandingsprodukter mellem to elskende der kysser / vores liv / hverken / eller / den ene / eller den anden / hvis og hvis / min røv / denne tidsbestemte tikken / og takken / utaknemmeligheden / over livet/ eksekveret / som blomster/ man skider på/ og ud / og så / videre/ og så videre / har du en / bedre idé / jeg har det / fortsat / blandet 

Konklusion 1

angst for døden lig angst for livet lig angst for alt
noget pis i cirkulation rundt i altings blodbaner
den molekylære ensomhed i tings tilstand
den eksponentielle vækst af intetheden
den eksistentielle tekst af håbløsheden
universets gaver og kyshånde af dommedagsprofetier
en smag i munden af klaustrofobisk klode

Så mycket   
blood on these shoes
så få brilliante
momenter
these days
så jävlans 
a lot of bullshit
motherfucker
vi ruller vi ruller
skulder mod skulder
skidt under nails
sømmet i bund  
blæst på blæst brain
for helveta