mine sko
er i
cirkulation
i en tidslomme
hvor jeg læser
bukowski rimbaud tolstoj og
min selverkendelse på
en god dag
jeg smager på synet
af solens regn svøbt i
kvindekrop og naturens negle
der borer sig som faldet
ned i jorden med dens faldne
blade og blodsoldater
jeg er et fucking menneske
lag af paralleluniverser og transcendental
selvforglemmelse selvbetændt
af mørken buldrende gennem huden
jeg er en svulstig motherfucker like that
jeg har mine øjeblikke
af selvforsvundne øjeblikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar