platon sidder og stirrer ud af vinduet, der er snart koldere end november. i genbrug har han købt den her dybt mærkelige sweater, der i hans egen tankegang virker lidt ambivalent . Et grænseland imellem kitsch og modbydeligt grim. platon forestiller sig hvordan det ville være at gå ned på den forbipasserende kvinde uden for hans vindue. hun er klædt i røde kinder med bordeaux stiletter. det fungerer for hende. platon forestiller sig hvordan mange mænd efterfølgende er gået ned efter at være ned på kvinde. Så er hun stået der som en eller anden femme fatale og stirrende på mandens katastrofale ansigtsudtryk. han tænker at han ikke er et geni, men omgivet af idioter. op ad vinduet basker grenene og hans blodsprængninger i underlivet begynder så småt at pumpe uforbederligt løs.