den her kaffe er kraftedeme okay, tilstrækkeligt fyldigt, ikke for sort, med præcis den rette mælk i og en slat sukker for sukker skal der i, det kan ikke være anderledes. hans bedstefader puttede altid virkelig meget sukker i sin kaffe til familisammenkomster, det var dybt fascinerende, nærmest hypnotiserende som han kunne blive med, da man troede at han fucking var færdig, så fik den lige en ekstra fyldning, meget automatisk og selvfølgelig lagde han ikke mærke til den fascination man tillagde hans skænkning af virkelig meget sukker, men sådan er det, mens alexander tager endnu en slurk, bøvser med luft i maven, tænker på planeter, snefnug og karismathypotetisk dejlige kvinder med eksempelvis københavnerdialekt.