noget vinterduft i lungerne fra en ultramarin himmelvælving
den knasende duft af brændt træ og ildens knitren
molekylært nedkogt sne på blade og solens sidste vejrtrænkninger
er det banalt ja for satan er det banalt ja er det smukt
ja for helvede helt ind til benet på en knusende knogleagtig
måde hvis dette er mellemrummet så efterlad mig karmisk kosmisk balanceret
Ingen kommentarer:
Send en kommentar