Min eksistens fungerer som antagonistiske muskelsammentrækninger
når min kærlighed slapper af sætter min elendighed dyrisk ind og omvendt
når min kærlighed buldrer som dådyr på kvindens solnedgangslæber
hviler det sorte i mit blod under visne træer i modbydeligt afskårne parker
det er en ting jeg lever med som medicin der kan afskære mit liv
med jeg fucking ved ikke hvor mange år men til gengæld tilføje
millioner magiske øjeblikke her kunne jeg nævne at gå kold
med dit varmblodige væsen hvor det eneste vi sukker efter
er vores reptilhjerners honning