sneen krasler
jeg ved ikke om det er et ord
for dens knasen
men der er det altså
mit hjerteblod en blizzard
det er blæst nok i længden
jeg forfalder til tanker om buddhistisk transcendentalmeditation
fremkaldt af hovedsageligt den sindssyge dalende stilhed sneen afstedkommer
jeg læser kunstens verdenshistorie
jeg tror ikke man har forstået kunst hvis man forstår kunst
du og jeg er en kropslighed jeg gider ikke alle de latterlige intellektualiteter
jeg kræver ikke andet af livet blot dét at det giver mig en følelse af fucking at være
der er ikke så meget pis i virkeligheden
den der spektakularitet vi snakker om konstant er alle vejene
jeg kan ikke se nuet for bare her
det kan du heller
vi er beslægtende på den måde flydende floders blod gennem
alt det her hvad