tiden bider mig i røven
den personlige revolution er for mig
tilsyneladende en anakronistisk lortekonstruktion
jeg drømmer om at dø
jeg drømmer om at leve
jeg drømmer ikke om en skid
duften eller stanken af foråret
gør ubeskrivelige ting ved min marv
lige nu kunne jeg pisse godt æde super meget softice
i går var en anden snak
mine hænder er mere blodfyldte end normalt
vennerne fremtrædende som anatomiske globuser
bon iver besynger et livepublikum i mine trommehinder
jeg bliver muligvis mere liderlig ved tanken om liderlighed end
liderligheden selv eller begge disse kombineret jeg
kunne have taget toget til københavn berlin døde
destinationer i jylland min angst er introvert lige nu
det er fint for det meste er mit åndedræt noget pis

Ingen kommentarer:

Send en kommentar