jeg stikker min hånd ned i noget mudder, substansen er uden duft, men sindssygt vammel. jeg kan mærke knuste knogler og kraniers efterladenskaber. det er en ulækker tanke, jeg kan ikke rigtig slippe den. jeg tager i stedet fat i noget andet hengemt, lidt mindre klamt, mindre foruroligende. jeg ryster på hovedet og vender det hvide ud af øjnene for ligesom at lade tanken passere væk, glide ud af mit system, som når en sjæl forlader en død. jeg vasker lidt op, det stinker, jeg hader opvask med mug, no shit, cuntface. mine hænder er marginalt mærkelige efter at have ligget underligt i nat, der er spor efter sammenkrammet pudebetræk og krøllet dyne over håndryggen. jeg er syg, jeg tror ikke jeg har drømt, jeg er pisse ligeglad, i princippet. jeg kan høre en fugl, et barn, noget himmel der er på vej væk, en eller anden taglægger der arbejder hårdt over for mig. jeg gad egentlig godt lave noget, hvor det hele tiden var en mulighed at dø.