Kunst MÅ være udelukkende subjektiv det kan ikke være anderledes da kunst er alt
det vil sige bestemmelsen af hvad der er kunst er alt for arbitrær, hold kæft et snobbet ord
alligevel må der på en eller anden irrationel vis eksistere smagsdommeri så det visuelle ikke forurenes forurenes hvilket selvfølgelig fra MIN side er en total kontradiktion over for ovenstående men måske og højst sandsynligt udspringer af min egen subjektive smag og bedømmelse af hvad der er lort og hvad der ikke er og således sige at der FINDES en ydre ramme for hvad der er kunst og hvad der ikke er, selvom dette ikke er tilfældet
kunst beror ikke alene blot af min tilstedeværelse af fx objektets beskuelse, overhovedet, men handler i lige høj grad om mine øjne den pågældende dag, altså er observationen af værket i sig underordnet, et digt, et maleri, kan i det ene øjeblik være kunst og det næste ikke kunst, eller en kvinde kan være kunst i det ene øjeblik og det næste ikke, eller kvinden eller manden for den sags skyld kan i et øjeblik selv FØLE sig som kunst, for hvad der kunst andet end liv, bevægelse, ikke en flok sammensatte subjekter der bestemmer hvad der objektivt er kunst
at kunst er en smagssag er noget husmoderbullshit, men noget husmoderbullshit der rummer en vis sandhed, hvis ikke hele sandheden
hvordan skulle du fx nogensinde kunne føle min sitren uden i fingrene efter kosmisk sex og min ultimative fornemmelse af den største kunst i netop dét øjeblik dét accelererende forsvindende øjeblik og hvordan skulle jeg tilsvarende kunne mærke DIN ækvivalerende følelse der aldrig kan blive ækvivalerende fordi vores verdensfølelse konsekvent vil være forskellig fra hinandens
tror du ikke JEG kender immanuel kant, din cunt, tror du ikke JEG kender leonardi da vinci, damien hirst, tror du ikke JEG kunne have skåret halsen over på en haj, tror du ikke JEG kunne have nedsunket en hest i formaldehyd, dit intellektuelle røvhul
lad ikke nogen fortælle dig hvad der er kunst og hvad der ikke er
de ved fucking ikke hvad de snakker om, i deres jeg-ved-hvad-jeg-snakker-om, det er en trang til at kategorise verdens skønhed når, når den for fanden er ukategoriserbar og hvorfor
hvorfor skulle "kunstnere" være anderledes i deres trang til at kategorisere i hoved og røv for at finde systemer og holde orden
kunst findes ikke kunst findes over alt, skønheden hænger på tæerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar