Jeg koger suppen ind til kernen
der er kalk og blod og kærlighed
i stimer i denne dunkende essens

du sidder i byen i centrum
af mig og aner ikke
du gør det

jeg fyldte dig med tomhed
til bægeret flød over

mine tanker sejler
som en ubåd der støder
på grund af dig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar