Som flakser din øjne under mit kød
som glasskår eksploderer galakser
som knuste flasker og faldende knuste
ruder trillende ned af kvinders kinder, kender
jeg følelsen af følelsen dine hænder omsvøbt
reflekteret blidt af solens blod og morgensdagens sod
sveder sort lort under min sorg og dog vader jeg
videre våd af dine i tårekanaler
af dine sansebombarderende blodbaner, baby, jeg skal
også videre, du skal dybere ned i det her liv, jeg skal væk
fra en ønskebrønd, hvor på bunden ligger blot bund
og intet er at komme efter du har været der, jeg en
trilliard klicheér og stereotyper bankende på
diskotekets dør ensom med bajer i hånden og
savl kæften på en halv times søvn i centrum
jeg kører kys og skyer, mens uvejret
i lungerne over mine knogler tager til, som en sol
snart forældet forlader horisonten og nye skybryd
breder sig mens den sover på sine stråler og jeg
væk går med den ud