Lige nu er der ikke så meget pis. Det vælter ud med dårlige tekster fra min hånd, der er ude af mine hænder. Jeg kan lide den måde årstiden umiskendeligt flygter fra den foregående særdeles smukt og blade falder, synker i med jordens hals. Vejret har trukket længe i stilhed med skyerne, der nærmest symfonisk triller forbi legemet. Jeg tænker på morgendage og nutid, jeg tænker i det hele taget aldrig på frem i tiden, længere frem i hvert fald. Jeg sidder og keder mig en smule og tænker det ville være lækkert at vade en tur langs vandet lige nu, se måneskinnet ligge sig legende sig på dine læber, dig der ved, hvem du er. Lige nu er der ikke så skide meget pis. Ikke så skide meget pis at fortælle om og jeg ville ønske, der var bedre lort i den her maskine. Jeg er om muligt mere rastløs end fugle på trætoppe og millimeter fra afdankede vindueskarme for længst afstøvede. Der bare venter på at tiden slår dem ihjel. Jeg vil ikke indrømme det, men jeg tænker stadig på om du har det godt og jeg tænker stadig på når dit hjerte slog mig ud af kurs.Dine vuggende røvballer bærer rundt på alle de historier, der vil mig noget. Jeg har lyst til dig tæt, tage dig i hånden og på sengen. Kneppe dig til vi forsvinder. Nu. Hamrer jeg teksten i bund og sætter mit.