Vi skød i vejret

som jordiske stjerneskud

som børn af en transcenderende tidsalder

jublende med latent knuste ribben

for vi frygtede ikke det træ

at styrte ind i når vi

for ned ad kælkebakken

med hovedet under armen

og hjertet på plads

under flyverdragten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar