skulle jeg så sende alt mit pis ind til et eller andet forlagt i håb om de så ville bekræftige mig i min sølle eksistens, eventuelt slagtryk, de trykker momentant tilnærmesvist svedige eksistentielle tekster om alt muligt, jeg læser et af deen her gamle kælling for nylig som egentlig var sygt nok, jeg tænkte det sagtens kunne være skrevet af en yngre forfatter, men der har du det, hun skriver vist også haiku og gør det pisse fedt jeg ville ønske jeg var virkelig genial halvdelen af tiden og vent og se denne tekst ændre sig undervejs når jeg er skrevet varm efterhånden, jeg har den her fornemmelse i fingrene når det ligesom bare kører og lige nu skriver jeg også bare mekanisk, hvorfor skulle jeg skrive ind til nogen i håb om, det ville gøre noget for nogen, hvad fanden skal mit pis nu gøre godt for, det er fucking utroligt, hvad fanden sker der for at jeg hader overfladiske mennesker som pesten når jeg selv er pisse overfladisk faktisk, jeg blev røvfucking deprimeret dengang jeg fik en styrketræningsskade i min højre, min fucking højre, min fucking gode arm, den fucking arm jeg fucking dyrkede fucking sport med, fodbold, tennis, håndbold, styrketræning, at jeg kunne lægge oven på en lækker kvinde og hun kunne mærke mine biceps, mine triceps og abs støde på hendes maveskind og hun ville stønne af liderlighed fordi jeg var en sexet mand med alt for meget selvtillid og jeg ville være mere ovenpå end gud, jeg ville kigge hende frækt uden de nu eksisterende mindreværdskomplekser over min krop og jeg ville elske mig selv mere end hende og hende mere end hun elskede sig selv fordi jeg elskede mig selv så guddommeligt og nærmest følte jeg havde en ny verden at give hende af karma og fuck hvor havde jeg bare sindssygt meget kærlighed i mig men det var dengang kan man sige de sidste mange år har jeg arbejdet på 50 procent, på torsdag skal jeg have en fucking colonoscopy, jeg siger det på engelsk fordi det lyder hundrede år federe end på dansk fucking koloskpi hvor de altså tjekker min tatm jeg snakkede med en kvinde fra anæstesiklinikken, der nok var omkring de 40, hun kunne sagtens være yngre udfra selve stemmens lyshed men omvendt kan man udfra retorikken og den ikke latente tilbageholdende uhøflighed der er i dag blandt mange unge kvinder, så er det sagt, men hun var meget høflig som jeg siger og så spørger jeg om der er tale om en lokalbedøvelse og hun siger nej det er under fuld bedøvelse du får nogle tranqs, det lyder også bare federe end beroligende for ikke at snakke om tranqualizers for sum hun sagde kan man jo altså ligesom ikke lokalbedøve en tarm og det kunne hun sådan set have ret i og jeg grinte lidt indvendig, det er altså så første gang jeg skal under fuld bedøvelse, det bliver sygt nok og her den syttende skal jeg snakke med min psykiater omkring eventuel ændring af dosis vedrørende min fucking ritalin der nu egentlig er det bedste der er sket for mig i lang tid, men tid vil jeg have en ny fucking arm før jeg hænger mig selv i et eller andet skur et eller andet sted her i Århus , jeg har hørt noget om de fryser mennesker ned hvorefter de så kan komme tilbage, der er garanteret tale om Kina eller USA, det kunne være svedigt nok at blive brugt som testperson til det for ligesom at føle, at man har udrettet noget og ikke er pedelmedhjælper i Århus, så vil jeg sgu hellere være et fremtidssynet genialt projekt i et bundkorrumperet kinesisk regering, det er der ligesom mere værdighed i, ikk'. Halvdelen af tiden for ikke at sige nioghalvfems siger mine tekster ikke nogen eller even mig selv noget som helst, teksten har ikke nogen betydning for mig, det er sgu da fucking betydeligt, at man synes man selv er for fed i sine tekster eller at man i det mindste overbevist eller underbevidst om at ens shit er det vildeste pis i verden, sådan har jeg det også nogle gange og nogle gange rammer jeg et eller andet men fuck nu det kan jeg så også sige, kan du i øvrigt tydeligt se hvordan teksten her tog en mere elokvent drejning eller hvad skal man sige en mere fin balancegang mellem ordene så det ligesom ikke bliver for ensformet, jeg lægger meget vægt på det visuelle udtryk i et digt eller hvor ser disse bogstaver ud over hinanden eller dette under dette eller dette over dette du ved eller bare lange ord, fucking lange ord eksistensekvilibrisme kunne jeg finde på at smække ind i et digt bare fordi det for mig havde en eller anden visuel værdi sådan set og nu gik jeg lidt i stå og så skriver jeg lidt mere når jeg ikke ved hvad jeg skal skrive skriver jeg kærlighedhedsdigte gerne, det bliver som regelt røvtamt for lad os indrømme det, jeg har nok i mit eget pis, det har jeg sgu, jo så rækker min eks ud efter mig eller hvad skal man sige lægger op til vi måske skal genoptage kontakten og sådan og hun bliver egentlig meget personlig og sådan og jeg skriver et eller andet overfladisk pis tilbage som den idiot jeg er og skriver så igen til hende fucking et år efter og ønsker hende en god jul og hun  spørger hvem der og har selvfølgelig slettet mit nummer, selvfølgelig har hun sguda fucking slettet mit nummer, jeg mener hvor langsom har en fucking mand lov til at være i optrækket og hun svarer bare jamen tak eller noget i den dur og selvom jeg siger jeg elsker hende endnu så gør jeg det egentlig ikke, jeg skrev mange digte ovenpå hende da vi var gået fra hinanden men fucking livet går videre så gi mig ikke dit sentimentale pis for der er andre kvinder i det her hav, og selvom jeg i retrospekt sagtens kan se hvor fantastisk hun er og var og rationelt se, at jeg nok næppe finder en der er ligesom omsorgsfuld og empatisk som hende og alle de ting jeg leder, jeg leder ikke en fucking skid, fuck dig og din sentimentalitet, efter, så går man videre i sin grød og prøver at få det hele til at fungere, der skal ske et eller andet radikalt snart i mit liv eller gør jeg et eller andet radikalt kan jeg tænke til tider, det hele sejler bare, hvad fanden er det for noget, jeg har lyst til at skride fra det hele, lad lejligheden sejle som altid og tage et tog til berlin eller noget og bare leve på gaden, tja, lad os nu fucking se hvad der sker med mit lorteliv og fuck dem der siger at digte eller skrivning er en fucking terapeutisk proces, så har man kraftedeme ikke haft det dårligt nok, hvis ens eget lort kunne redde ens røv, nu må du kraftedeme stoppe.