Jeg kan lide et stramt udtryk
din hud i levis
bukowskis mangel
på selvfedme og metaforer
og samtidig paradoksale komplette
løgne der siger sandheden
denne ilt trækker tænder ud
det kan ikke være anderledes
jeg kan lide din måde
at være på
når du er på
jeg kan lide dit udtryk
når jeg kommer
ind af din dør
og du holder
hele vejen
ned i lungerne
og tilbage

vi falder ned i en popsang
som Whitney Houston
synger


jeg ser ingen
Jackson Pollock
i medierne
FUCKING kommer
cialitet

føler os pisse kommercielle
tager på hinandens
holden af hinanden
og føler os mega fede
som om subkulturer
undergrunde
skulle have fucking patent
på svedig smag

skulle man nu
ikke kunne lytte til
Lady Gaga
og kneppe til Medina
jeg er kommet mange
gange over Madonna
fx
subkulturen er en subwoofer
en dybde der klinger
der konger sig tværs mængden af mænd
og kvinder på et blodfyldt diskotek
der danser til confusion
mændene er vanvittige
som Wesley Snipes med fisse for kæften
og føler sig okay
fucked i deres
envejselskov

dine trusser er dekorerede med blonder
jeg har i nat
barberet ordene
så det mindste
siger det meste

og du kan ikke få nok
få ord
der smelter dine ribben til kollibrier og dådyr