Celloen trænger igennem
lejlighedsvæggen der adskiller
min islandske nabo hildur
og jeg ad
det er sådan dele
af min aften forløber
med en svag mumlen
af islandske fingre
gennem rum af cello
en retrospektiv kontemplation
til barndomsglæde for fuld smadder
min computerskærm der summer
biler og børn og fugle i det fjerne
mit køleskab der aldrig holder kæft
overboen skråt til højre med altid
toptunet temperatur i kinderne
fordi manden eventuelt knepper
en anden kvinde
det er mit bedste bud alt
imens
den islandske tone
overdøver alt
støjen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar