Halvdelen af tiden har jeg lyst til at dø. Den anden halvdel går med indimellem at leve, men for det meste bare at overleve. Det eneste, der virkelig afholder mig fra at slutte hele lortet, er dem, jeg ved, der elsker mig. Men det er som om, tiltagende, at den simple argumentation, at der er nogen, der elsker mig, skulle holde mig i live, er for tynd. Men jeg holder i. Jeg holder i. Endnu. Jeg bliver rastløs af helvede til og føler ikk