hendes tekster er som en vagabonds
kagespilledåse der tilbagetrækkes i sit
i sin hank når hun end vælger at gøre det
mens jeg selv skal stå der og trække
op i mine fingre og jeg virker som en
hjemløs der har drukket hele tiden hele
natten med rystende hånd og tekster og ånde
der lugter ad helvede til det virker usikkert famlende i blinde
engle der dukker op i nanoøjeblikke som stjerner
der kollapser eller rettere det modsatte og falder
ned i din favn som et kys i lungerne der er dér
jeg vil hen