Vi går grønt
dagen vender det mørke ud
af sine øjne
ud sprøfter hvad
kunne kaldes
svedig violet
fra stjernehimlens altidklassiske
heroin
det ser sort ud det ser fedt ud det ser ubegribeligt ud
jeg æder hvert af dine kys
som skulle vi gå bort som
sandet der løber ud i hænder
eller alle de
ting vi altid havde tid til
der blev kirkegårde på vores tunger