Tingene har en anden klang
en anden klangbund
jeg føler en anden trang til kærlighed
jeg fælder en anden slags tårer
der fældes med kærlighed fælles for dådyrflokke med solsne i munden
som træer der vokser sig store og smerte
jeg er som dig
et menneske af død og blod
sekunderne er glas, dine dage
elsker med dit nu, jeg har det
pisse dybt, vil elske med dit du
klæde din tid ind til benet indtil knoglerne
er tangenter af engles knæskaller og skulderblade
dine skulderblade falder med dit hår over mit skød
mine mavemuskler konstruerer sammentrækninger, her
du piller mit ego fra hinanden, jeg dig
piller nøgen kun med dine knogler og din stille
stemme som stumtjener
der har sagt det jeg havde tænkt mig
jeg havde tænkt mig at sige
dig
Morten. Uden tvivl nogte af det inderlisgte kærlighedspoesi jeg har set fra din hånd. Jeg digger det. jeg dicker det.
SvarSletAt lade Romantikken ind i dit seksualiserede univers klæder virkelig ordene.
specielt kan jeg godt lide
"jeg fælder en anden slags tårer
der fældes med kærlighed fælles for dådyrflokke med solsne i munden" fordi det er så tydeligt intertekstuelt uden at være direkte, symbolet i dådyret på et billede i en brun stue.
og
"dine skulderblade falder med dit hår over mit skød" er bare et virkelig fint og stærkt billede på samme tid.
jeg DICKER det
dik dik dick
Jeg er meget flatteret og meget berørt af din kommentar, så for satan i himlens navn tak for dén. Jeg sad også med en hel bunke inderlighed i kroppen da jeg skrev lortet ud af fingrene.
SvarSletEn enkelt (hverken særskilt konstruktiv eller skeptisk-kritisk) kommentar: det her er voldsomt smukt. Som i voldsomt og smukt.
SvarSlet"klæde din tid ind til benet indtil knoglerne
er tangenter"
Det kan jo høres. Det kan det sgu, Morten. Og mærkes.
Yay.
Wauw. Bare, wauw!
SvarSlet