Jeg spiser fløden som himlenfjeldet
kaster stjerner af sig ind i hendes
blik på tingene jeg spiser døden
der smager overraskende
lækker i hendes nærvær, nu lækker
mørket ind fra foroven som
en kappe sort pulver hældt
i kaffen klokken et
eller andet hvor du
lyser det stille op
som et blådyr der indrammes i
forgængelighed og det forgangne
år det der kommer det der går
og sådan noget dybt pis
vi græder salte sagte
kærlighedstårer over