Som en ekvilibristisk ballerina skifter
sko og toner toner vinterenhimlen ud
i violette strøg af storhed i en satans
gentaget men tør jeg sige det smuk
omgang bombardement af vildfarne
dådyr i skyer hvis lunger vi har
hængt vores mord i siden den dag
vores mor skabte os af træer og land
skaber i barndommens surrealistiske
altpresserende stagnerende maniodepressivitet
hvor sorthvide kun sorthvide skortstene
henholdsvis klogt stod os ud af halsen som
noget vi elskede at elske i et hav
bag en hæk i et vakkelvornt legehus
i marias fars baghave står vi og kysser
fra vi er 7 til vi står som 17
årige liderlige tentaklede teenagere med bumser
der går forbi på gaden med vores
selvsamme øjne på tingene dør
vi meget snart jeg graver efter sorte
huller i tiden selvom kemi
aldrig var min stærke side ser vi
bort fra når din læber møder mine
som en inkarneret substansstjerne
i dit hardcore sexede blod
sitrer jeg og længes efter længe siden
og bagefter og om hundrede år
komprimeret i et klassisk kys koldt
og simultant helvedes varmtm jeg
knepper københavn i hendes dejlige
et eller andet jeg ikke kan sætte
en finger eller på kun følelse
af strøm i et elektrisk hjerte
blod jeg var større da jeg var
dreng men sådan er livet
smækfyldt med sexede kys og død