bryd lortet op
i tusind dele
for at se
klart

jeg ligger
hvor jeg lagde
mig i går

jeg lægger
hvor jeg vil lægge
mig i morgen

hvordan jeg vil
lægge det smadrede
på hylden

er som en uklar
himmel
på en kærlighedskodyl
dag

i mit for blodige
system

venerne porcelænskommunikerer
rædselsslagne glastanker

alting fordamper som faldet selv

gå nu ned i det fuldstændigt amok afklædt
angstpulserende stripped som en flosset
albatros tynget og høj på hitchcocktouch flad
som et iltbatteri kold som Cash begravet
som kapitalismen umenneskelighed verden
er en maskeret satan satans guddommelig og
dobbelt up på ensomhed og cracked beton
gennem barndommens bebyrdede kill