jeg surfer pis

jeg tjekker vandets fascinerende bølger

på discovery

jeg leder efter mig selv

jeg fortaber mig

jeg får tilsendt slankeprogrammer via email

jeg spilder tiden og mælk

jeg græder ikke spor

jeg sletter beviser fra min fortid der gør ondt via fortrængning

at kalde mit liv grundlæggende meningsfuldt ville være langt 
at gå

jeg gennemgår hypotetiske situationer hvor jeg støder ind i
dybe kvinder

jeg tænkte på dig den anden dag

jeg føler ligesom gud skulle have tildelt mig et kraftigere kæbeparti 

jeg skriver beskeder med en pige jeg besøgte forleden

jeg håber ikke hun lægger noget dybere i det vi har som vi endnu ikke har men som vi potentielt kunne have som jeg altså ikke vil have og funderer over hvad jeg skal svare tilbage

jeg fatter og fattede ikke hypen ved skolekridt

jeg tror det vigtigste folkeskolen lærte mig var 

jeg tror jeg vil være mere imødekommende

jeg siger jeg ikke vil have børn og føler jeg har det cool med det men tænker alligevel ambivalent at det er fucked mit blod skal stoppe ved mig

jeg sætter mig ind i geografi selvom jeg fucking hader geografi som for at tilegne sig viden om noget man egentlig er pisse ligeglad med og betragte det som en overvindelse meget lig batman i virkeligheden i den forstand at han overvinder sin frygt for flagermus selvom mit næppe kan kaldes en frygt eller at jeg er en superhelt men analogien er da til at føle på

jeg fastholder fortsat at det her lorteliv har noget væsentligt dybere at tilbyde end det umiddelbart giver udtryk for