Har nogen sinde nogensinde haft i sinde at tage hul på deres hjerte, dernæst lade pulsen flyde ud i gaderne til dagene stopper mens natten forkrampes som neurotisk epilepsi, eklipserne klippes over af tidligere solstråler. de selvsamme solstråler der var dit eksistensgrundlag, her sidder vi begge med snotten mod himlen håbende solen soler sig i sig selv, brænder os ihjel, hvis vi da egentlig endelig en dag skal blive borte fra omverdenen.
Det er sådan vi skal gå ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar