Der er tale om en superlativ relativisme
det er fuldstændig subjektivt at jeg
i dette nu kunne blive et med dine
ben svøbt omkring mig ultra blødt

kamin sne blod blomster hvid skov krystal jord

Kan du se det
her 
kys

det er dit kun

jeg har flere
hvor de kommer 
fra i mine håndflader

sneen krasler
jeg ved ikke om det er et ord
for dens knasen
men der er det altså
mit hjerteblod en blizzard
det er blæst nok i længden
jeg forfalder til tanker om buddhistisk transcendentalmeditation
fremkaldt af hovedsageligt den sindssyge dalende stilhed sneen afstedkommer
jeg læser kunstens verdenshistorie
jeg tror ikke man har forstået kunst hvis man forstår kunst
du og jeg er en kropslighed jeg gider ikke alle de latterlige intellektualiteter
jeg kræver ikke andet af livet blot dét at det giver mig en følelse af fucking at være
der er ikke så meget pis i virkeligheden
den der spektakularitet vi snakker om konstant er alle vejene
jeg kan ikke se nuet for bare her
det kan du heller
vi er beslægtende på den måde flydende floders blod gennem
alt det her hvad

Ville du blive
fornærmet hvis jeg
sagde at du I HVERT
FALD var på en top
3 over de
smukkeste kvinder
jeg nogensinde har
set?

Den fuldkomment urokkelige bevægelighed

Jeg er lidt mere 
ude af kroppen men
stadig en smule
nede i pisset.

betragt dette
øjeblik 
som var det


jeg savner en dybde
en kvindes ansigtstræk
der gør min angst til chokolade


jeg er ligeglad
med meningsløshed
som det ser ud nu
kunne forhistoriske fabeldyr
vælte ud af min rygsøjle

Jeg synes din røv er lækker

den har en genial 

vuggen

du bouncer så koldt smukke

Det her er så retorisk

ude af kontekst

når du sætter dine mord

på mine læber 

kan jeg ikke sætte ord 

på tilstanden

vi falder i munden på hinanden

jeg får en blodsprængning indført

det er en form

for vulkansk sitren

føler jeg

Jeg sidder og læser national geographic i et 
tandlægeventeværelse jeg forveksler
ordet sælen med sjælen og læser
derfor sjælen har brug for isflager
det gør tværtimod ikke udsagnet mindre 
sandt
det har bare ikke en skid 
med artiklen om isbjørnen at gøre
for så vidt

et mærkeligt ambivalent dyr du både forbinder
med noget sødt men som ondskabsfuldt kan 
slå dig ihjel
set i dén kontekst symboliserer isbjørnen kærlighed
fx dine læber der forlader mine i et antarktisk ocean

nogen
fortæl mig
at der er
noget
andet

knap så  
klaustrofobisk
i den her
motherfucker.

Blodopgang i mine solkar


en personlig jesus
der alter egoagtigt
inkarnerer en helt sindssygt vild horisont

imens jeg venter

Denne medfødte kombination
af liv og død
det kosmiske clash
uungåeligheden i kærligheden til kærligheden

dine hypotetiske øjenlågs regelmæssige bankegang gennem min angste tankegang 
eller en finger på en kop sort kaffe som repræsentation på livets kontemplation
noget i nærheden af aldrig i nærheden af nærheden eventuelt hele tiden
med tiden også tidens tid 
til at gå til
grunde.

med røven i vandskorpen

med knogler i blodtorden

jeg ku dig sgu

jeg fælder haiku
jeg ku godt dig ja jegku
det er helt psycho

Jeg har tænkt over mit had
til materialisme eventuelt er noget himmelragende
pis i det vi alle materialer udgjort af et eller andet
vores molykælere hinandenhed for at tage
et eksempel
derfor synes jeg stadig det er noget pis
når en knækket sofa bliver dit hjerteblod
vi kan sove på hinanden i et asketisk
hjerterum 
hvor din ømhed er min seng

fredagsonelinere

Jeg kan lide den 
din røv
jeg kunne godt bide den
den røv
den er meget
feminim
ekstremt
jeg gad godt
svulme op under dine læber
det tænker jeg på 
dagligt
du er en fucking sexet
tøs
du har en måde
over dig
jeg kan ikke rigtig
komme det nærmere
og det er det der er så 
fedt
du er rendyrket 
style
like that
det kan jeg virkelig
godt lige
at du så at sige er så
god like

Kærlighedsseklæring hvis man da var forelsket

jeg tror godt jeg kan lide det
jeg kan godt lide dig
jeg tror virkelig godt jeg kan lide dig
jeg tror jeg kan lide dig virkelig godt
jeg tror jeg virkelig jeg kan lide dig godt
jeg kan virkelig virkelig godt lide dig

Hvornår pakkede denne
mere pis end light
siden hvornår gik engang
hen og blev aldrig
man kunne fodre svin med sådan noget lort
at være født i knogler af banalrepublik
med latente klichékomplimenter henover en rødmende
solnedgang, engang
bliver mit shit til guld
(((det bliver en pænt gloriøs dag)))
man vil kunne detektere en klarhed i mig
som en nedtaget spanket på et kors

jeg vil være i besiddelse af det smukkeste ansigtsudtyk

jeg går garanteret fuldstændigt amok med at ryge i flæsket
på dig og ville kramme dig og kysse dig og fortælle dig
hvor sindssygt meget kærlighed jeg rummer i dette øjeblik

og du vil ikke kunne stå for en skid af det jeg gør
det bliver et fucking sygt øjeblik

Jeg gad godt
jeg gad fucking godt
sprænge det her pis spektakulært i luften
min hjerne er et bombet lokum

der findes en i stigende grad meningsløs eksistentiel creeping følelse sted, jeg synes helle helle er en milf selvom jeg ikke ved om hun har børn, derudover vil jeg meget gerne skide på ureflekterede eksistenser, men samtidig fastholde at nordjylland er i besiddelse af en ganske særlig art ultramarin hen under aften med en psycho smuk aura

Det mest ærlige
på kloden
er en løgn

jeg læser bukowski og helle
helle
der er ikke så meget bullshit
hun er meget ligetil i sine dialoger
jeg har aldrig snakket med helle helle
hun er kraftedeme en smuk kvinde
jeg har hende 
på facebook og i baghovedet
hun fortæller et eller andet sindssygt banalt om at handle
i supermarkedet
jeg køber det

jeg føler ikke bukowski 
kræver nærmere præsentation
jeg synes det er direkte forfærdeligt
hvilken stereotyp forestilling han er genstand for
om at drikker og knepper og glorificerer det pis
når han efter egne beskrivelser skulle være en gud
til at slikke fisse
det kunne man sagtens anerkende
kratigere ala kafka

jeg siger stadig fucking helle for helle helle, hollar

platon sidder og stirrer ud af vinduet, der er snart koldere end november. i genbrug har han købt den her dybt mærkelige sweater, der i hans egen tankegang virker lidt ambivalent . Et grænseland imellem kitsch og modbydeligt grim. platon forestiller sig hvordan det ville være at gå ned på den forbipasserende kvinde uden for hans vindue. hun er klædt i røde kinder med bordeaux stiletter. det fungerer for hende. platon forestiller sig hvordan mange mænd efterfølgende er gået ned efter at være ned på kvinde. Så er hun stået der som en eller anden femme fatale og stirrende på mandens katastrofale ansigtsudtryk. han tænker at han ikke er et geni, men omgivet af idioter. op ad vinduet basker grenene og hans blodsprængninger i underlivet begynder så småt at pumpe uforbederligt løs.

vi er en evighed
sammmenklumpet
white stash
mortifikationer

jeg kysser hende. jeg kysser hende. jeg kysser hendes. nakke. jeg slikker med det yderste af min tungespis hendes øreflip. jeg snaver hendes skød. jeg snaver hende. hun er smuk. hun er alt. andet end kedelig. jeg synes der er kedeligt her uden hende. jeg føler hun har noget andre ikke bringer til bordet. jeg er sulten. hver gang jeg ser hende. efter mere. jeg synes hun er vold. lækker. hun har et karismatisk fucking smil. det er helt vildt. vi pakker os ind. i hinanden. der er mere end hvad godt er. hvad det pis så end vil sige. hun er fucking sød. mefuld. en dyb mundfuld. jeg ville have hænderne. fulde af hende. konstant. hvis det stod til mig. der er noget knusende. over hende. som om hendes væren kunne slå mig. ihjel. fucking stærkt.

brækker det her pis ned
til eksistensens essens:
transcendens
dine lår mellem
i mund
min mund mellem
dine lår

Ting jeg kan lide, ting jeg virkelig godt kan lide

at æde
at æde 
kvinder
kvinder

solnedgange (ekstrem banalitet)
ekstrem banalitet (solnedgange)

søvn
at drømme

at sove fra pis
at skide

at være
eller ikke

at være
ude at skide

læse ligegyldig info jeg kan flashe med

ekshibitionisme

lange ord

quickies

at rette andre hvis de fucking kalder en smoothie for en smootiiii

frugt

fisse

rigtig meget fisse

en lille smule kærlighed

film af darren anorofski

kaffe

med mælk

stjernekonstellationer (ubestemmeligt hvilke af dem)

trekanter

have

frank ocean

frank fucking ocean for fanden

Ja jeg
taler til dig
dit transcendentale
karmafabeldyr
jeg vil æde det tilbageværende
dagslys fra dit skød i denne
funklende prismatiske nat

Personlige apokalypser KAN forekomme
søg på bedst (u)mulige måde af rette deres opmærksomhed
på samtlige elskende i lokalet der
stirrer kærlighedsblindt ind i deres 
øjne.


kærlig hilsen 


gud(dommelighed)

åh så fresh and so clean clean
forfriskende blød du ser ud
jeg kan se dine
komplimenter fra mig
hænge på dine læber som æbler
der snart springer ud

Du er pragtfuld 

siger han vidunderligt

dejligt siger hun

således pingponger de som

de borderlineeksistenser de er

komplimenterende hinandens blod

i den for evigt blæste verden hvor i

de befinder sig i disse døende sekunder

Her er min karma
den er din
pakket
ind i udfoldet
knytnæve
af sublimt light

jeg kunne æde dig
lige her 
på stedet

Skaberen Tyler

Ryg fede
knep bitches
og spis havregryn
nigga.

associationsrække eksemplificeret ud fra tilstandrapport eller egentig tilstandsrapport eksemplificeret ved associationsrække der går alitterært

planter irationelle informationer fra nettet

spiller spil (jeg går ikke i detaljer) (men det er porno)

bruger tid på at kunne aflæse hvis mennesker eventuelt skulle lyve ud fra en velbegrundet teori om mikroansigtudtryk og falder i den anledning bill clinton jeg havde IKKE seksuelle relationer med den kvinde

ser dexter, han fucking karismatisk freaky og var møgfed i six feet under

sidder med imiteret lys i skærmen

Jeg har det med klassisk 
fængende popmelodier
pumpende i min radio i hippocampus
som jeg har det med det skarpe
lys fra dit ansigthudtryk:
tight.

bibelsk proportionalitet

Du følte
lad der blive lys
og væk blev jeg

fråderen, synden og helligmunden

tidligere havde eksisteret den umiskendelit uafrystelige livsglæde i alexanders pis, men nu da blodet var blevet ældre forsvandt fantasien ligesom arketypisk apokalyptiske skyer over det provinsielle jylland.  det eksistentielle havde taget tusind tilbageskridt kunne han hensynke i dagdrømmeri med flere kameler i munden, der skulle sluges end en storrygende med lungecancer. dagene var blevet et sahara, vejret var ikke en skid omskifteligt, bare dvask, end ikke monsunregn ville plaske jordfladen til så man følte man levede, bare denne ligegyldige sjaskregn, hvis kaskader ikke engang kunne drukne en sulten myg. skaderne hang på himlen i deres skratten, håndfladerne på hovedpersonen var krakelerede, som inden muren faldt, men i dette tilfælde med den anden omstændighed, at den bare stod og ruinerede sig selv med erosioner og dekadente tankemønstre. man kunne eksempelvis stå og spytte ved et busstoppested og tvære sin spytklat ud betragte dette som dagens dybeste gerning. og så var altid søvnen, kosten og alt ens lort.

Min søvn er tungere
end mit blod kan bære
i drømme kan jeg
alt, hvilken kliché
synes du bedst om
et kys af dine vener

syndblod

et røvhul 
skyller al
sin universelt
dårlige karma
ud af hver
skyldfølte
nervecelle
han rummer
i en beknoglet
klode på ca
enfemogfirs

jeg forsøger at lytte til gud han fortæller mig ikke en skid, jeg pløjer drake igennem min mp3

Jeg lytter til robyn
det er et fucking nice beat
det samme gælder
for mit hjerteblod
der er en fucking nice heat
mine hørebøffer
alt mit lort

jeg har det med storkapitaliske megalomaner 
som jeg har det duften i et forfaldent bageri:
stramt.

er det mig eller har du trillioner hengemte, men dog åbenlyst strålende universer i dine sublime øjenæbler?



er du træt for jeg har spillet pik til dig hele dagen ( eller)

facebookkommentar fra uforbederlig libertiner

Efter ultra kort betænkningstid er jeg kommet frem til den konklusion, at du ufravigeligt kandiderer til femme fatale-potentiale i en dostojevski-roman.

det er en for sygt dyb novemberkarisma
der vælter ned over dit vinterviolethimmelagtige ansigt
næste morgen trækker det igen op til sol
jeg har det med krystalklar sne
som jeg har det med dine bevægelser i dit landskab
modbydeligt intenst

du skal fortælle mig at min røv er lækker, siger hun til ham, men hans komplimenter om hendes dybt sensuelt sexede væsen materialiserede sig ikke desto mindre i alexander i form af nonverbale molekylære beskrivelser med fx det yderste af sine fingerspidser, der ville sitre af lyst efter at komme under hendes hud, på den måde kunne han beskrives som en taktil mand hvis hænder ville efterlade hende med store armbevægelser i hendes hukommelse. han  kunne efterfølgende betragte hende, hvilket i hendes tilfælde dannede præcedens i alexanders opførsel sammen med kvinder, efter de havde haft sex og placere et fast greb på hendes balde og bore hånden dybere og dybere ind i hende, således også at hendes åndedræt steg som temperaturen i et svedigt værelse med strømpebukser skødesløst smidt ind i en solstråle.

fordi jeg er røvmærkelig dvæler jeg ved den fonetiske sammenhængskraft imellem samtalemotor og saltormortaleog dvæler videre at jeg var en fucking nar til saltormortaler i folkeskolen men til gengæld gav jeg pragtfulde lammere og geniale glidende tacklinger

jeg har tilmed tidligere i retrospekt tænkt hvorfor helvede jeg ikke begærede nogle af mine lærere jeg husker specielt vi havde en vikar der har røvlækker og sagde hun ville sætte sig ved siden af mig hvis jeg ikke holdte kæfte og i dag tænker jeg hold nu kæft hvorfor helvede holdt jeg også min kæft og så havde vi den her tysklærer med gigantiske kødklumper under øjnene jeg tror hun var sød hvis man kendte hende ved siden af folkeskolen men i folkeskolen er alle autoriteter røvhuller eller som mininum betragteligt belastende

jeg ved ikke om jeg skal tro på det med at jay z har solgt sin sjæl til illuminati men tanken skræmmer mig at illuminati har til mål at udradere 90 procent af verdensbefolkningen det fremprovokerer en i forvejen pænt bestialsk dødsangst jeg vader rundt med som kaskelothvaler på mine skuldre

jeg er pisse ligeglad jeg synes medina er sporadisk fed jeg er pisse ligeglad

jeg gør tilsyneladende noget bemærkelsesværdigt med min højre hånd eftersom mennesker omkring mig registrerer det og min psykiater virker hypnotiseret over min højre hånd jeg kan ikke finde ud af om han lægger noget underbevidst i det pis han har desuden en stor tud jeg forestiller mig hvordan han får mindreværdskomplekser over sin tud fordi min er ret velformet

jeg tror virkelig ikke at meditation nogensinde bliver et gangbart alternativ for sublimering af alt det sæd jeg i så fald ikke ville kunne udgyde og tror et eller andet sted at munke må være sindssygt irritable

solen på repeat på repeat
jeg har det nede
alverdens potente potentiale
i et cirkulerende volddybt smil
jeg pakker novembers hvide blod ind
i en indånding mellem dine ribben
det er en knirkende lys fornemmelse under os
så vel som under et tvefarvet knogleunivers

mine pupiller falder som decembersne
over dit glødende nøgne torso

apocalypse no

undergangen er en overgang

selv fuglene stiger fra havene

hvis du holder fuldstændigt
kæft kan du næsten høre
hvordan stilheden selv sukker
og deri ligger måske en 
eller anden satans salvation

Det her pis
er det det hele værd
mit ansigtsudtryk er et stjernelegeme
den omsiggribende klode
ligner et stort spørgsmålstegn
giv mig fx noget autentisk chokolade
i disse hvad jeg refererer til som
dødsangstblodkar

glaskysser
hendes vinter
pupiller
til okay
varmblodigt
kvindelegeme

sten der falder mig fra hjertet og tilbageplaceres som tonstung tilstand på skuldrene

Jeg har fucking hovedpine og en
dårlig mavefornemmelse
solen den er der stadig
jeg ved ikke om det er udelukkende
fedt eller tyndt
jeg sidder med imiteret dagslys i fjæset
jeg tænker hvis gud bliver timelønnet
skal den være fucking høj lønnen
forestiller mig hvordan jesus konstant har stået
i lort til halsen, hvilket pestilenseksistens
det har været
at jeg ikke skal have andet end rugbrød til aften
at i morgen dagen bliver noget andet pis
selv jesus har vel mindreværdskomplekser 
gud må på en anden side være seriøst fucked 

under parken hviler fremtidsklassikere og violette solnedgange i vores kys

Min eksistens fungerer som antagonistiske muskelsammentrækninger
når min kærlighed slapper af sætter min elendighed dyrisk ind og omvendt
når min kærlighed buldrer som dådyr på kvindens solnedgangslæber
hviler det sorte i mit blod under visne træer i modbydeligt afskårne parker
det er en ting jeg lever med som medicin der kan afskære mit liv
med jeg fucking ved ikke hvor mange år men til gengæld tilføje
millioner magiske øjeblikke her kunne jeg nævne at gå kold
med dit varmblodige væsen hvor det eneste vi sukker efter
er vores reptilhjerners honning

Natten skærer solens pulsårer over sådan der. jeg læser brødrene karamazoz med

mine pulserende læber på din huds encyklopædi

din salamanderkarisma
i en så klart udefinerbar
hjernehimmel

Større shit

Dit pis

the shit

Mit lort

noget pis

Vort intet

noget andet

dette intet

intet over

dette over
et rungende
under

palads / pladask

jeg har det 
i mig
jeg skal
bare være
dig

jeg er 
i dig
vi skal
bare 
være
hinandens

solen falder i
som en stjernegud
på disse kanter
du er fucking blød 
jeg er så blod
når du kommer

der er digte
der ikke
kan beskrives

du læser mig
som en åben bøg
sprængt wide open
med eksplosioner af 
harpiksblod og kys

Trosspørgsmål

Tror du virkelig
jeg har glemt
hvor smukt
du boller

det punkt
hvor man bare
vil falde
endnu højere
og rammer en mur

fordi alexander er startet på supplerende antidepressiv medicin er hans drømme blevet mildest talt bizzare. den første drøm efter starten på det søvnfremmende medikament, har været opbyggende hvorimod den efterfølgende drøm var opbyggende, som om han befandt sig i et grænseland,en indre kmp. omend hans rationalitet hvad angår symbolikken i drømmene kan vise sig at være fuldstændigt anderledes end han antager. drøm nummer et handler om en vej i alexanders barndomsby nært liggende i forhold til den vej, hvor han voksede op med en kanin ved navn klokkeblomst, i princippet sagen fucking underordnet, nuvel: karaktererne i drømmen fremstår ikke som andet end karikaturtegninger på stereotype frorestillinger af dumme svin og bestialske røvhuller, der søger at udradere al menneskelig godhed. Alexander føler sig i denne første drøm jaget og ekskluderet, udenfor, og alexander husker det som om, at han har løget og svindlet som et svin for at opnå noget af egoistiske årsager. selv forestiller alexander sig at han kan have kneppet en kvinde, der kunne være kæreste til et af disse røvhuller. modbydelige svin, der spytter efter ham med forvredne kviumske ansigter der kunne dræbe idi amin i en nedstirringskonkurrence. de kalder ham uduelig, at han skal skride tilbbage hvor han kom fra, og alexander husker det ikke umiddelbart som om at e slår ham, men den psykiske vold er en million gange mere brutal og knusende for dennes hypersensitive hjerte. specifikationerne er ikke intakte længere, kun nu er abstraktionerne tilstede i hans bevidsthed som så stille efterhånden er ved at forlade ham. drømmen var stærk og han føler sig svag idét han vågner, men på den anden side også lettet. han trækker vejret tungt og mærker tårerne svulme op i kanalerne omkring æblerne. disse hvad kunne klassificeres som surrealistiske tilstedeværelser i alexanders eksistens sidder i hans krop resten af dagen, ikke som materialiseret i form af følelsesmæssige påvirkninger, men i kraft af en videbegærlighed om hans egen henholdsvis gudkomplekse og mindreværdsvanvittige angste sind. I den anden drøm optræder flere af hans barndomskammerater i dette syrede game show der vist nok bliver tv-transmitteret.
jeg sidder og ser fjernsyn med himlen i baggrunden der er pakket ind i ultramarin. verden er okay stille, der blæst i min hjerne, på vinduerne klasker blade vissent. der er stille sporadisk fordi min krops forsvarsmekanisme søger denne overlevelse, min hjerne er kontradiktion på den me. jeg har tænkt på at dø i hundrede år. jeg genfunderer denne udtalelse som jeg kunne tænkes som reinkarnation. jeg forestiller mig hvordan jeg skriver en hel dag hvor jeg slår hjernen fra, læser en helvedes masse umiskendelig smuk poesi, bukowski, dostojevski, tolstoj, hemingway, ejersbo, socialrealistiske skildringer med sans for smag, intet hermang bang, når jeg dør tror jeg, at jeg vil, eller lige inden jeg dør er det nok nærmere, vil jeg læse herman bang, for at have et seriøst opvejende modstykke til herman.

solnedgangen i en mund fyldt med angst

hun gav mig tonsvis af smukke billeder jeg tilbagebetalte med intense kys, jeg slikkede hende praktisk talt, overalt, jeg stak en våd tunge op i hendes, hun stak et uskyldigt blik ind i mit blik med en fed blodsprængt ting, der stod hende til halsen, vi dansede under lagnerne som topliderlige svaner, jeg drak af hendes ord, bagefter ville jeg altid ligge med hende i ske, det var aldrig sket tidligere med andre kvinder, der bare ikke var skide interessante nok til at jeg ville give mig i kast med besværligheden, men med hende faldt det, naturligt, fuldstændigt, jeg kunne stirre på hende se mig i timevis, det var banalt og det var pisse sandt, mens livet går sort videre.

sammenæltning / kosmisk blodblomstring / hævede tilstande af superlativ dybde

Jeg vil besidde
den følelse
du føler
når du er

de kigger hinanden så højt i øjnene at de får dybdeskræk

til en hypotetisk kvinde

Du er noget andet
du er molekylære sparkles
de vildeste partiklers egenskaber
blodbølger af kys gennem før forladte landskaber
dulmende svimlende isvimefaldende
helt væk karismagisk bling

Jo mere nej jo smukkere ja

knastørre
plankeværker
knirker idiotiske
tankekonstruktioner
våde platforme i kraniet
sammenbidte pianoer
skruen uden fucking 
ende, astralsk smadrede
tangenter, titanictoner
skrasler som containere
i blå blodkar

associationer over eksistentiel assasination

Ionisering / ironisering / paradoksalt pis / ambivalent karma i et forladt carpark/ molekylær bling bling / elektromagnetiske tiltrækningskrafter / kærlighedserklæringer fra fjerne planeter / blandingsprodukter mellem to elskende der kysser / vores liv / hverken / eller / den ene / eller den anden / hvis og hvis / min røv / denne tidsbestemte tikken / og takken / utaknemmeligheden / over livet/ eksekveret / som blomster/ man skider på/ og ud / og så / videre/ og så videre / har du en / bedre idé / jeg har det / fortsat / blandet 

Konklusion 1

angst for døden lig angst for livet lig angst for alt
noget pis i cirkulation rundt i altings blodbaner
den molekylære ensomhed i tings tilstand
den eksponentielle vækst af intetheden
den eksistentielle tekst af håbløsheden
universets gaver og kyshånde af dommedagsprofetier
en smag i munden af klaustrofobisk klode

Så mycket   
blood on these shoes
så få brilliante
momenter
these days
så jävlans 
a lot of bullshit
motherfucker
vi ruller vi ruller
skulder mod skulder
skidt under nails
sømmet i bund  
blæst på blæst brain
for helveta 

Det at kulkælderen
er så modbydeligt
kulkælder
gør lyset dét
skarpere
dét svulstigere
dét spektakulærere
dét klarere
dét dybere
når cracksene
buldrer ind
gennem knoglers gardiner

mol
e
kyl
ært

ko
smisk

smisk
smask

dybt
dyb

kar
makys

i
dit
mør
ke
dag
slys

kærlighedsstereotyp konklusion i banal vending

du er så dig lig
dejlig

i starten var selverkendelse
af pis er du kommet til kort
skal du blive som en flyder
i et universelt bombet
lokum
katastrofalt katapulteret
som kosmisk crack der krakelerer
i et modbydeligt smukt smil på horisonten

Der er noget galt med dig
hvis der ikke er noget glat med dig
er der noget galt med dig
hvis der er noget galt med dig
er der ikke noget galt med dig

Kosmisk crack

Vandet falder til
ro som blade i oktober plastret
til med døde have omkring brusk
knogler og stjerneskud der aldrig blev
til andet end kortvarige glimt gnistrende nano
som når elektricitet møder elekticitet eller
forelskelsen støder ind i en død lyd
mur

Jeg sidder i en togbus og røvsveder mine bekymringer om fremtiden ud i en tyk læderjakke. Hvis knitren minder om svag regn. Jeg sidder ved siden af to teenagere, der på mirakuløs vis taler afdæmpet om hvor udødelige, de er. Ved siden af sidder en væsentligt yngre end mig pige. Hun rør mig ikke da jeg ikke har onaneret i hundrede år, eller mere specifikt fjorten dage og er på sin vis tørlagt for en tid hvad angår liderlighed. Jeg tænker på kærlighed realiseret udelukkende i form af platoniske forhold. Jeg ved ikke om mit nyfundne eksistentielle håb skal give mig blod på tanden eller forurolige. Læderjakken er stadig svedig og hende ved siden ser okay ud. Det eneste lys i bussen er ceruleanblåt og sidder i loftet lige over passagererne. buschaufføren bremser nu drastisk hårdt op og vi er ved at smadre ind i en paralleltkørende lastbil med en skægstubbet tjekkoslovak der er fucking stiv. Jeg har det allerede meget bedre.

konklusioner, gisninger og subjektivt baserede analyser næsten ligeså valide som objektive analyser

charles bukowski gik først ned på en kvinde i en alder af fyrre

vores apokalyptiske pis
som en boomerang af død
gennem kontinenter af eroderede knogler