som ung var alexander ved psykolog, hvor han husker psykologen som værende et nervevrag, en kvinde, der så ud som ud hun skulle behandles for depression. Hun udførte den obligatoriske psykologiske test med blækpletter, der udreder de underliggende tankemekanismer, dysfunktioner, personen selv har svært ved at sætte ord på. Alexander så udelukkende blødende dyr. Opsprættede kaniner, halshuggede blåhvaler, tudende hunde på en havbund, der ved nærmere eftertanke hos alexander engang optrådte i en drøm. De kæmpe hunde, lochness-størrelse, var i et sådant omfang, at massen af hunde overgik massen af vand. surrealismen strømmede ind i hans vener. De efterfølgende år forsvandt tankerne på livet som dødt, hvilket i retrospektion har betydet at han har givet op. at tillægge eksistensen betydning som om der var nogen. Elskede der kunne hebrede ens ensomhed. at blive båret ud af sin egen krop.