hvis man var eksistentielt helt væk
kunne man svine mennesker til i deres
kommentatorfelt eller privatzone
som en uforstående kineser uden
situationsfornemmelse i metroen
som et kolossalt lille menneske
meget lig når jeg i live skriver:
bitch jeg er bukowskiblod
bitch du er blæst ud af genkendelse
bitch du er ligeså forudsigelig som 
at uforudsigeligheden er
en konstant faktor
du arbejder med projektion jeg arbejder
med selverkendelsen af et jeg er 
helt fucked, på den måde
adskiller vores blod sig diametralt
jeg er radikal på den måde
og det er sindssygt skræmmende 
at kigge sine hænder i øjnene
som når kykloper ser dobbelt
eller gopler falder til havbunden
som havfruer der falder 
ud af deres forelskelse