Regnen falder diagonalt i vinduet. I starten en tam regn, der tiltager i styrke og antager størrelse som hagl, dog modsat hagl totalt harmløs. Så falder den tilbage igen til, hvad vi kunne kalde normal størrelse og bliver tilsidst stille og roligt støvregn. Eller måske rettere en mikroskopisk version af støvregn, en falden, der knap kan mærkes, punkterede vandfald. Bilernes dæk på asfalten simrer, som hvis en kogen var blevet auditivt distorted. Græstæppet virker pløret. Og så er der påskeliljer og de for sindssyge: tømmermænd.