Der dufter så modbydeligt
dybt af græs uden for
den åbne lejlighed
de omkringliggende betonklodser minder
om anden verdenskrig i grå 
berlintoner
jeg inhalerer natten nu som jeg
inhalerer strunges pop eller
bukowskis eksistenstristesse
der bor næsehorn bag mine næsebor 
klar til at smadre euforisk
som udhvilede pupiller
ind i verdensvenen på alt
ing