vi går ind og føler os pænt
svedige i rummet hvor andre føler sig
dét svedigere, hvad fanden skal jeg
med kroppen, blot et hylster, en 
opbevaringstilstand for blæst eksistens
giv mig et fald jeg kan dø af liv i nogle
læber der er frosne som mine i et kys
af skarpladt dybde, en rapsmark hvor 
vi kan dø som duer der falder op