Jeg drømte at to
af mine folkeskoleklassekammerater
havde fået kræft, de sad begge to
totalt udsultet eller rettere nedtrykt afkræftede
og gloede på en foruroligende profetisk måde på
mig som om der ikke var mere at komme efter som
det her bal var slut og flækkede af gråd sammen som om
vi havde haft tysk i hundrede år af hende læreren med
poser under øjnene jeg ved ikke hvad jeg skal 
konkludere med noget så blæst ud af proportion jeg
fyldes egentlig bare med smagen af weltschmertz og så
er der ikke så meget andet at give sig til den dag