Jeg ved ikke hvad der skete for mig den dag du opdagede
jeg var fucked
dagen forinden var du oplivet fra æbler til tæer på vores forelskelse
hvortil du senere spurgte i fuld alvor om jeg virkelig var forelsket for alvor hvor
til jeg sagde ja for fanden hvortil du sagde okay du er ret overbevisende eller en
uhyggeligt dygtig skuespiller så sagde du efterfølgende i chok grådkvalt fuck 
dig og jeg blev knust men med sikkerhed ikke så knust som dig jeg havde
krammet for næsten sidste gang for næste gang vi så hinanden græd jeg natten
kold på pisk fra pupiller og jeg er ellers aldrig gavmild med crying men det gav sig selv og
og du holdt mig tilbage stødte mig fra dig holdt mig tilbage i en form for eksistentiel
magnetisme hvor jeg tilsidst lukkende din dør og i min øjenkrog kunne syne du kastede
dig antipladask i sengen af forgangen glasgnist og følte dig helt brændt af