Dette digt er en svale
der løber som 
isbjørnetårer
over himlens travbane
Dette digt er alle
dine knogler bløde
kvinde
Dette digt insisterer
på sin intensitet i kraft
af svagheden du har
for oktoberbladets fald
Dette digt er en svulstig solstråle 
gennem et pupilklædt landskab 
hvor din røv efterlader aftryk
af forladte lemmer i skoven
Dette digt er på
noget andet shit
Dette digt er for foråret 
der kommer og går igen
Dette digt er til en bedstefar 
der døde alt
for tidligt
Dette digt er til en forelskelse
der gik bort før den tog til for alvor
Dette digt er til blomster og børn
der springer ud i pubertet og blad
Dette digt er et kranium af geranium
Dette digt går ud til navlen
og videre til din brystkasse, dine
sitrende fingerspidser afhængige af
tastaturet som om ordet var 
dit blods coke
Dette digt er en åben kvinde
med et stjerneskød der føder
dådyrets ånde og drenges drømme
Dette digt er det sygeste sind
Dette digt er den ondeste
kærlighed.